Annonce
Politik

Danmark vil træne ukrainske kampflypiloter i Skrydstrup: Kan få stor betydning

Træning af ukrainske kampflypiloter i Jylland kan måske allerede begynde til august. Danmark er sammen med Holland sat i spidsen for indsatsen, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmark ønsker opbakning til, at ukrainske kampflypiloter og andet personale skal trænes på Skrydstrup-basen.

Danmark vil træne ukrainske kampflypiloter på Skrydstrup-basen i Jylland. Det oplyser fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Danmark er sammen med Holland sat i spidsen for indsatsen, og torsdag vil den danske minister fremlægge planerne for landene i Ukraine Defense Contact Group. Det sker på et møde i Bruxelles.

Her ventes Danmark at få opbakning til forslaget. Dermed kan træningen måske allerede kan begynde til august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil fortælle om den omskoling og træningsindsats, der skal finde sted her i løbet af de kommende måneder. Det er med udgangspunkt i Danmark.

- Vi lægger op til, at det bliver i Skrydstrup. Her har vi vores F-16-kampfly placeret, siger Troels Lund Poulsen.

På mødet torsdag vil han indlede arbejdet med at samle en koalition af lande, der bakker op om initiativet.

- Men det bliver med dansk lederskab i samarbejde med Holland, siger Troels Lund Poulsen.

Han forventer, at Danmark og Holland inden Nato-topmødet i Vilnius i juli vil kunne fremlægge en konkret plan for, hvornår træningen går i gang. Og hvilke etaper træningen vil bestå af.

Det sidste kan få betydning for, hvornår Danmark og andre allierede lande vil træffe beslutning om, hvorvidt man også vil donere F-16-kampfly til Ukraine.

Den beslutning er dog endnu et stykke ude i horisonten, vurderer Troels Lund Poulsen.

- Vi er stadig et godt stykke fra, at flyene kan blive operative i det ukrainske luftrum. Jeg vurderer, at træningsindsatsen kommer til at tage minimum et halvt år.

- Noget af det, der udestår er, at piloterne skal have nogle meget stærke engelskkundskaber for at være i stand til at forstå og navigere i træningskonceptet og læse manualerne. Derfor kan det være, at en del af omskolingen kommer til at handle om sprogundervisning i starten, siger Troels Lund Poulsen.

Han understreger, at Danmark trods at være frontløber i træningsindsatsen fortsat ikke har afgjort, om man også vil donere nogle af de danske F-16-kampfly til Ukraine.

- Den beslutning har vi ikke truffet fra dansk side. Vi har hele tiden sagt, at man må dele det op i to bidder.

- Den første bid handler om, at vi skal gøre det muligt for de ukrainske piloter at gå fra at flyve MIG-kampfly til at flyve F-16. Derefter kan man så diskutere, om der skal laves en donation fra dansk side, siger Troels Lund Poulsen.

Han understreger, at en donation ud over trænede piloter også ville kræve en støttestruktur i Ukraine. Den skal både vedligeholde, men også beskytte de dyre kampfly. Derfor ventes også støttepersonale at få træning i Danmark, så Ukraine selv kan vedligeholde kampflyene.

Rusland har gentagne gange testet det danske afvisningsberedskab i luftrummet. Alligevel er vurderingen, at træningen ikke vil øge sikkerhedstruslen mod Danmark.

Det skyldes, at der allerede foregår træning af ukrainske soldater i europæiske lande. Hvis Rusland skulle angribe Danmark ville det samtidig udløse en åben krig med Nato. Det scenarie har Rusland hidtil vist, at man vil undgå.

/ritzau/

  • DENMARK Troels Lund Poulsen delivers a constitutional speech
    Træning af ukrainske kampflypiloter i Jylland kan måske allerede begynde til august. Danmark er sammen med Holland sat i spidsen for indsatsen, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Spillede sig i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand