Annonce
Politik

Danskere producerer snart millioner af masker og visirer

Skiltevirksomheden Signwork har omstillet produktionen, så den nu i stedet laver værnemidler til blandt andet Region Hovedstaden. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Enhedslisten ønsker, at staten producerer værnemidler, men private virksomheder er allerede begyndt.

Den første danske virksomhed er begyndt at producere ansigtsmasker på Djursland, og flere andre virksomheder har bestilt maskiner fra Tyskland og Sydkorea, så dansk produktion af værnemidler kan gå i gang.

Ican på Djursland outsourcede produktionen til Asien for 12 år siden, men produktionslinjen står stadig, og derfor er virksomheden startet igen på forespørgsel fra Region Hovedstaden.

Derfor synes arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) også, at søndagens forslag fra Enhedslisten om at gøre produktionen af værnemidler statslig er en dårlig idé.

Man må give de danske virksomheder tid til at få produktionen i gang og lade markedet styre, siger Lars Frelle-Petersen, direktør i DI.

- En række private virksomheder begynder at producere. Det er den mest fornuftige model.

- Man må lige give markedet lov til at reagere på det her. Det er i gang, og både visirer, kitler og ansigtsmasker begynder at blive produceret. Jeg synes, det er ret imponerende, hvad markedet kan præstere her, siger Lars Frelle-Petersen.

Det forventes, at der kan producere en million ansigtsmasker i april og over tre millioner i maj på dansk grund.

Enhedslisten mener ikke, at det private har evnet at løfte opgaven, da Danmark tre uger inde i coronakrisen stadig akut mangler værnemidler.

En statslig produktion i fremtiden kan sikre, at landet ikke bliver taget på sengen, når et virus gør sit indtog, mener partiet.

Over hele verden er priserne steget betragteligt på værnemidler, som i overvejende grad produceres i Asien.

Landene kæmper indbyrdes om at få fat i produkterne. Eksempelvis skulle USA have snuppet en sending ansigtsmasker, der egentlig var på vej til Tyskland, mens Frankrig angiveligt stoppede en sending masker til Sverige.

Men på trods af problemerne mener Lars Frelle-Petersen, at det er helt urealistisk, at staten begynder at producere.

- Det er klart, krisen er kommet bag på os alle. Det skal vi bruge til at lære af den, men vi skal nok ikke bruge den til at begynde at sige, vi skal have en offentlig produktion af noget, som vi nok ikke er særligt dygtige til.

- Den offentlige produktion har vi jo afviklet for mange år siden. Der er ingen erfaring med det, og der er ingen fabriksfaciliteter. Det har markedet. Det er derfor, vi kan se, at vi inden for en uge producerer visirer i Danmark i et helt andet omfang, siger han.

  • Skiltevirksomheden Signwork har omstillet produktionen, så den nu i stedet laver værnemidler til blandt andet Region Hovedstaden. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen