Annonce
Politik

Data fra dansk corona-app bliver på borgernes telefoner

Et flertal i Folketinget ønsker, at appen skal være et værktøj til at stoppe smittekæder med coronavirus.

Det bliver snart muligt for coronasmittede borgere anonymt at give besked videre til personer, de har været tæt på, hvis de får konstateret coronavirus.

Et flertal af Folketingets partier er fredag blevet enige om, hvordan en kommende corona-app til netop smitteopsporing skal se ud.

Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet.

Appen bliver kaldt "smitte|stop", og det er frivilligt, om man vil bruge den. Vælger en borger at downloade appen, bliver al data herom gemt på borgernes mobiltelefoner.

Informationen slettes igen efter 14 dage.

- Jo flere danskere, der downloader "smitte|stop", jo mere kan appen hjælpe os alle til at bremse smittekæder, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

- Derfor er det vigtigt, at der er bred politisk opbakning til den kommende app med nogle helt klare principper for formål, privacy og beskyttelse af danskernes data, tilføjer han.

Et af de store slagsmål forud for udviklingen af corona-appen har været, hvorvidt borgernes data gemmes centralt hos offentlige myndigheder, eller om borgeren skulle bevare fuld kontrol over egne data.

Alt dette har været et spørgsmål om borgernes rettigheder til privatliv. Her er løsningen altså blevet, at de data, som appen benytter - såsom brugernes gps-data - bliver på telefonen og ikke sendes ind til en central database.

Appen baseres på teknologi fra techgiganterne Google og Apple, som i disse uger indarbejdes i den danske app. Appen udvikles af it-virksomheden Netcompany, oplyser ministeriet.

Selv om det ikke er den bærende del af appen, har brugere fortsat mulighed for at give myndighederne tilladelse til at tilgå data.

I aftalen står der, at hvis en borger vælger at dele kontaktdata med myndighederne, skal det være tydeligt, hvilke data vedkommende konkret deler. Og informationer skal opbevares "i kortest mulig tid".

Det er regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, De Konservative og Liberal Alliance, som står bag aftalen.

Enhedslisten var et af de partier, der tidligere har kritiseret regeringen for at ønske en mere central løsning. Fredag er partiets it-ordfører imidlertid glad for, hvordan aftalen er landet.

- Vi er mange, der har været bekymrede for, at en corona-app kunne give overvågning og dataproblemer. Men nu er vi landet på den model, der sikrer brugernes privatliv allerbedst, siger Eva Flyvholm.

- Det er vigtigt og godt. Og der er selvfølgelig langt flere, der vil bruge appen, når den er tryg.

Aftaletekst om corona-app
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t