Annonce
Politik

De Radikale efterspørger forgæves garanti for Klimarådets bevilling

De Radikales klimaordfører, Samira Nawa, mener, det er vigtigt, at der hurtigt bliver skabt ro om Klimarådets bevillinger efter 2024. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fremtiden for Klimarådet skal tages i forhandlinger i efteråret, siger Moderaternes finansordfører.

En varig sikring af Klimarådets økonomiske midler må vente til de forhandlinger om finansloven for næste år, der begynder i efteråret.

Sådan er meldingen fra Moderaternes finansordfører og gruppeformand, Henrik Frandsen, under mandagens tredjebehandling af finansloven for i år i Folketingssalen.

Her spørger De Radikales klimaordfører, Samira Nawa, ind til netop det emne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vil man sikre fra Moderaternes side, at Klimarådet, som var noget af det, vi i Radikale Venstre bragte med, da vi kom ind til forhandlingsbordet, også fortsat efter 2024 kan regne med en bevilling, som svarer til det, som bliver givet med denne finanslov?

- Det synes jeg, man skylder et svar på, så man også får den grønne dimension med, siger hun.

Samira Nawa siger, at hun ikke mindst stiller spørgsmålet til Henrik Frandsen, fordi det er Moderaternes Lars Aagaard, der er klimaminister.

Henrik Frandsen understreger, at "den grønne dagsorden er uhyre vigtig".

Han vil dog ikke give garantier for størrelsen af bevillingen efter 2024 for Klimarådet, der er et uafhængigt organ, der rådgiver regeringen.

- Det tænker jeg, er noget, vi skal have en snak om, når vi kommer til finanslovsforhandlingerne i forbindelse med finansloven for 2024, som jo går i gang om lidt, siger han.

Finansloven for i år landede først i april, hvilket skyldtes folketingsvalget i november sidste år og den efterfølgende langvarige dannelse af SVM-regeringen.

Ud over de tre regeringspartier var netop De Radikale samt Liberal Alliance, SF og Dansk Folkeparti med i aftalen om finansloven, som tirsdag skal vedtages i Folketingssalen.

Senest 31. august skal regeringen præsentere sit forslag til finansloven for næste år.

Da SVM-regeringen i marts fremlagde sit forslag til finansloven, var der kun sat 9,3 millioner kroner af til Klimarådet i 2024, hvor det i år får 24,8 millioner kroner.

Det skabte hurtigt overskrifter om, at regeringen planlagde at skære to tredjedele af Klimarådets bevilling væk og dermed svække rådet, der har været kritisk over for regeringens politik på området.

Regeringen fastholdt, at Klimarådets bevillinger bliver givet fire år ad gangen, og at man i det kommende efterår ville drøfte en længerevarende forlængelse af rådets bevilling, som stod til at udløbe i år.

Under finanslovsforhandlingerne lykkedes det for blandt andet De Radikale at få bevillingen videreført næste år med samme økonomiske niveau som i år.

Samira Nawa fastholder, at der er brug for en hurtig afklaring om Klimarådets fremtid på længere sigt.

- Dér kunne jeg godt tænke mig, at man fra Moderaternes side og netop som dem, der sidder på Klimaministeriet, giver lidt mere håndfaste garantier for, at man kæmper for den grønne sag, siger hun.

Henrik Frandsen gør opmærksom på, at Klimarådets bevilling for næste år er sikret, og at det langvarige perspektiv skal diskuteres til efteråret.

- Jeg tænker, at det er noget, der vil dukke op, når vi skal diskutere finanslov for 2024. At man også vil sikre bevillingen i årene frem. Det vil jeg da opfordre Samira Nawa til at tage med til forhandlingerne, siger Moderaternes gruppeformand.

/ritzau/

  • Møde i salen med udvidet partilederdebat
    De Radikales klimaordfører, Samira Nawa, mener, det er vigtigt, at der hurtigt bliver skabt ro om Klimarådets bevillinger efter 2024. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing