Det udskældte sparekrav på uddannelser - omprioriteringsbidraget - skal skrottes ved næste finanslov.
Det skal være slut med årlige sparekrav på uddannelser, og hvis der er penge til det, skal der investeres mere på området.
Det fremgår af den politiske aftale, som Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten tirsdag aften blev enige om.
Aftalen er grundlaget for, at Mette Frederiksen (S) kan blive Danmarks nye statsminister i stedet for Lars Løkke Rasmussen (V).
De fire partier i rød blok vil ved den næste finanslov efter sommerferien foreslå at afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelser.
Det er et sparekrav, som gennem de seneste fire år har pålagt uddannelsesinstitutioner at skære to procent af deres udgifter hvert år. Partierne gik til valg på at skrotte bidraget.
- Med den førstkommende finanslov vil en ny regering foreslå at afskaffe omprioriteringsbidraget og dermed stoppe de årlige nedskæringer på uddannelse.
- I takt med at der kan anvises den nødvendige finansiering, vil en ny regering investere i uddannelse, skriver de fire partier i aftalen.
Desuden vil de fire partier arbejde for flere praktikpladser. Det skal sammen med det droppede sparekrav bidrage til, at 50.000 unge, der i dag står uden job eller ikke er i gang med en uddannelse, begynder på en af delene.
Omprioriteringsbidraget så dagens lys, da Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering tiltrådte i 2015. Det havde støtte fra et borgerligt flertal og blev indført fra 2016.
Den afgående regering varslede sidste år, at besparelserne skulle løbe frem til og med 2022.
Erhvervsuddannelserne er dog blevet fritaget for sparekrav fra 2019. Det var en del af finansloven.
-
Den nye regering vil stoppe sparekrav til uddannelsesinstitutioner som Aarhus Universitet. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
