Annonce
Politik

Der venter flere måneder med mundbind i den kollektive trafik

Mundbind i den kollektive trafik forsvinder ikke lige med det samme. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Transportminister siger, at mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud og sikkert længere frem.

Personer, der bruger den kollektive trafik, kan roligt handle et stort parti mundbind ind til den kommende vinter.

Kravet om mundbind i den kollektive trafik kommer nemlig som minimum til at gælde året ud. Og formentlig også i en "rum tid" derefter.

Det siger transportminister Benny Engelbrecht (S) forud for, at regeringen forventes at komme med yderligere coronarestriktioner grundet stigende smittetal i Danmark.

- Vi kan allerede nu sige, at det her med mundbind er noget, som vi skal indstille os på, at vi skal bruge i den kollektive trafik i en rum tid endnu.

- Så kan alle indstille deres sigtekorn på det. Som minimum vil det fortsætte i hvert fald året ud og formentlig også længere, siger Engelbrecht.

Det er en politisk melding fra ministeren. Selve bekendtgørelsen, der forlænger kravet om mundbind i den kollektive trafik, er endnu ikke lavet.

Transportministeren opfordrer desuden danskerne til at overveje, hvornår de bruger den kollektive trafik til daglig samt i de travle juledage, som snart kommer.

- På et tidspunkt bliver det også jul i Danmark. Og der er en tradition for, at der er mange mennesker, der rejser i højtiden. Derfor er min appel, at man planlægger sin julerejse på tidspunkter, hvor der helst ikke er for mange, der rejser.

- Altså kan man undgå de dage, hvor der traditionelt er allerflest, der rejser lige op til jul og efter juledagene, så skal man gøre det, siger Engelbrecht.

Ministeren er med på, at fleksibiliteten i forhold til, hvornår man kan tage den kollektive trafik i forbindelse med arbejde og jul, kan være noget begrænset.

- Det er helt korrekt, at der er mennesker, som ikke kan indrette deres mødetidspunkter fleksibelt.

- De arbejdsgivere, der overhovedet har mulighed for at give deres medarbejdere en fleksibilitet, så de kan møde lidt før eller senere, tage tidligere eller senere hjem, de bør selvfølgelig gøre det i samfundets interesse, siger Engelbrecht.

Forventningen er, at regeringen inden weekenden melder ud om yderligere restriktioner.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde torsdag, at flere restriktioner var på vej grundet stigende smittetal de seneste dage.

Blandt andet vil regeringen se på forsamlingsforbuddet. Det er i dag på 50 personer, men vil altså formentlig blive sænket yderligere.

Siden august har der været krav om mundbind i den kollektive trafik. Børn op til 12 år og eksempelvis personer med vejrtrækningsbesvær er undtaget.

  • Mundbind i myldretiden ved Nørreport station og i Metroen
    Mundbind i den kollektive trafik forsvinder ikke lige med det samme. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t