Annonce
Politik

- Det bliver den negative dagsorden, der fylder

Claus Bakke opnåede ikke valg til hverken byråd eller regionsråd i denne omgang. Foto: Ingrid Riis/arkiv

Claus Bakke har efter 20 år i byrådet ikke opnået genvalg, og det piner ham, at han ikke ser de ting, han har kæmpet for, blive afsluttet.

GULDBORGSUND Efter valgaftenen er Venstres Claus Bakke blevet en smule mere bekymret, end han var før valget. Selvfølgelig er han også skuffet over, at han med sine 269 stemmer ikke opnåede genvalg. Og ked af at være blevet stødt ud af et byråd, hvor han virkelig mener, at han har bidraget til en stor forskel. Men han er også bekymret ved tanken om, at den nye borgmester og viceborgmester er blevet valgt ud fra en dagsorden om at rive ned frem for at bygge op.

- Nedrivning af sommerhuse gør, at vi sætter en retning for kommunen, hvor det er den negative dagsorden, der skal fylde, og det er enormt trist, siger han.

- Og det, der bekymrer mig endnu mere, er, at Simon Hansen og René Christensen ved, at der er en økonomisk udfordring i kommunen de kommende fire år. De mener, at løsningen er nedsat sygefravær, og at det er den enkelte medarbejders skyld. Der er vi nogle andre, der mener, at det er organisationen, der skal ses på, tilføjer han og ærgrer sig over, at han ikke får muligheden for at forsøge at sætte en anden retning.

Claus Bakke flyttede til Guldborgsund i 1994, og lige siden har han været politisk aktiv. Han stillede op første gang i 1997, men blev ikke valgt ind. Det gjorde han til gengæld i 2001, og siden har hans liv drejet sig om lokalpolitik.

- Den turnaround, vi har været igennem og fået os i en god retning med kommuneplan og planstrategi, føler jeg, at jeg har været en del af.

I 1997 gik han til valg på at få en badebro i Guldborgsund. Den kommer nu. Han har også arbejdet for havneudvikling, en bro over Guldborgsund, udvikling på Marielyst og det sydfalsterske dige.

- Og nu kommer det. På den måde er politik en mærkelig ting. Men man kan selvfølgelig ikke leve af historien. Det er ikke længden, jeg har siddet, der piner mig, men det - når jeg pudser glorien, at jeg vitterligt mener, at jeg kan genkende mig selv i det hele, når man ser på planstrategi og kommuneplan. Jeg mener virkelig at have bidraget godt i den her kommune sammen med de andre. Men det er vælgernes dom, og de vil noget andet.

Han vil savne at sidde i byrådet. Det nye byråd er spændende, mener han, og han ser frem til at følge det.

- Det bliver et andet byråd, hvis vigtigste dagsorden er at rive ned. Modsat det, vi var i gang med - at bygge op.

Du mener sommerhusene i Marielyst?

- Sommerhuse der, ja, men når det er der, så kan det også være noget andet. Jeg tror, at vi går fire hårde år i møde, og det er drevet af den dagsorden, som Simon og René beskrev, at de gerne vil. Uden at jeg dog har set deres forståelsespapir. Vi så det samme med Sophieskolen i en valgkamp engang - vi var i gang med at bygge den, mure og tag var på, og Socialdemokratiet var imod Sophieskolen. De havde været med til at bevilge pengene, og vi spurgte dem i valgkampen, om de ville rive den ned. Det sagde de, at de ikke ville, men de var imod den, og de fik et kanon valg på det. Det er næsten til at skrige over, at man kan vinde et valg på at ville rive ned.

Med 1.111 personlige stemmer i regionsrådsvalget opnåede han heller ikke nok til at blive en del af Venstres hold på 10 mandater. Partiet har ifølge ham selv arbejdet hårdt for at finde udveje og løsninger.

- Og vores grundmodus er, at fremtiden er bedre end fortiden. Det er vores udfordring at få det ud over rampen.

Tænker du at stille op igen om fire år?

- Det kommer lidt an på, hvad jeg gør nu - jeg skal jo redefinere mig selv. Jeg er ligesom blevet hjemløs nu, så det kan jeg ikke svare på.

Folketidende har forelagt Claus Bakkes kritik for kommunens kommende borgmester, Simon Hansen (S). Han ønsker ikke at kommentere den.

  • Claus Bakke opnåede ikke valg til hverken byråd eller regionsråd i denne omgang. Foto: Ingrid Riis/arkiv
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen