Annonce
Politik

DF åbner for redningskrans til regeringen

"Konstruktivt og resultatsøgende". Sådan betegner Peter Skaarup (DF) mødet med finansminister Bjarne Corydon (S) om skattereformen - selv om han ikke er ovenud positiv over for regeringens reformudspil.

- Der er skidt og kanel. Der er gode, fornuftige ting i det, men det er den tunge ende, der vender nedad. Fordi man letter i topskatten og lader pensionister og førtidspensionister betale for det, siger Peter Skaarup.

Det selv samme argument kommer også fra Enhedslisten, og på spørgsmålet om, hvorvidt det åbner op for en skattereform mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, svarer Skaarup:

- Der er ikke nogen partier, som vi synes ikke er stuerene, og som vi ikke vil samarbejde med, siger han og hentyder til transportaftalen, som regeringen fik i hus med netop Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

- Det viser, at vi også kan indgå aftaler på andre områder, siger Peter Skaarup.

Han fremhæver dog regeringens planer om at ændre pensionisternes grundbeløb som en af de ting, der bliver meget svære for DF at sluge.

- Det er et helt afgørende punkt for os at skabe tryghed for pensionisterne, og at vi ikke pludselig gør kål på grundbeløbet. Det ville være en historisk fejltagelse, hvis man lige pludselig i en skattereform begynder at skære i pensionisternes grundbeløb, siger han.

Men han afviser, at det er et ultimativt krav.

Modsat melder Venstre før lørdagens møde med regeringen, at hvis regeringen ikke gør klart, om den er parat til at bruge milliarderne på skattelettelser, "så er der ingen grund til at fortsætte forhandlingerne", siger Peter Christensen (V) til politiken.dk.

Spørgsmål: Vil DF gå ind og redde regeringen, hvis Venstre melder sig ud af forhandlingerne i morgen?

- Vi er to selvstændige partier. Venstre har deres kurs, og vi har vores. Og vi hager os fast i bordkanten og ser, om vi kan nå et resultat, siger Peter Skaarup.

Han har nu bedt regeringen lave beregninger af, hvad reformen kommer til at betyde konkret for pensionisterne, før parterne mødes ved forhandlingsbordet igen.

/ritzau/

Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov