Dansk Folkeparti er imod, at 35 statsløse bliver danske statsborgere, og stemmer imod indfødsretsloven.
Dansk Folkeparti kan ikke acceptere, at 35 statsløse personer får statsborgerskab efter en FN-konvention, som skal begrænse statsløshed.
Derfor afviser partiet fredag i folketingssalen at støtte lovforslaget L38, som giver dansk statsborgerskab til udlændinge.
Det siger partiets indfødsretsordfører Søren Krarup før andenbehandling af lovforslaget.
- Det sker i kraft af en FN-konvention, så man bryder grundloven. Her står, at det udelukkende er Folketinget, som bestemmer, hvem der kommer på indfødsretsloven, siger Søren Krarup.
I 1977 ratificerede Danmark FN-konventionen fra 1961. Den tildeler dansk statsborgerskab til 35 statsløse, som hverken har bestået dansk- eller indfødsretsprøverne eller kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Flere af dem har begået kriminalitet, som giver op til fem års fængselsstraf, påpeger Søren Krarup.
- Det strider imod grundlovens paragraf 44, hvorefter udlændinge får dansk indfødsret ved lov - det vil sige i Folketinget.
- Ingen har ret til at få dansk statsborgerskab. Der er tale om en gave, skænket af det danske folketing. Eller sagt på anden vis. Intet over og intet ved siden af grundloven, siger Søren Krarup.
Han sammenligner situationen med 1941, da Folketinget i strid med grundloven vedtog at forbyde Danmarks Kommunistiske Parti, som nazisterne havde anholdt efter Operation Barbarossa med angrebet på Sovjetunionen.
Dansk Folkeparti stemte også imod indfødsretsloven i 2003 og 2004, fordi partiet var utilfreds med sprogkravene til udlændinge, som søgte dansk indfødsret.
I 2002 strammede regering og Dansk Folkeparti kravene i indfødsretsloven, så ansøgerne skulle kende til dansk kultur og historie samt love troskab og loyalitet overfor Danmark.
- Statsløse har ingen ret til at få statsborgerskab i Danmark. Overhovedet ikke, siger Søren Krarup.
/ritzau/