Skat formår ikke at indkræve den gæld, som vandselskaber har til gode hos de danskere, der ikke betaler regningerne til tiden.
Selskaberne må derfor tage drastiske metoder i brug og lukke for vandet for at få sine tilgodehavender i kassen, skriver Politiken.
Men det er en uhensigtsmæssig måde at gøre det på. Det er nemlig de svageste, der kommer i klemme, når vandselskaberne selv rykker ud, lyder det fra Dansk Folkeparti.
- Det er dybt problematisk. For nogen kan det være, at det bare er sjuskeri, at de ikke betaler.
- Men for de udsatte grupper og børnefamilier kan de være et spørgsmål om, at man simpelthen ikke har pengene, siger Karin Nødgaard, der er socialordfører for Dansk Folkeparti.
Hun forstår godt, at vandselskaberne gerne vil have pengene i kassen, men nogle ting er så essentielle, at man ikke bare kan lukke for hanen.
- Vi er nået der til, hvor vand og strøm er nødvendigt for, at man kan leve i en husstand. Og det er især problematisk, når der er tale om børnefamilier, siger hun.
Ifølge loven er det kun Skat, der må opkræve manglende betaling. Sådan har det været siden 2005. Før da rykkede vandselskaberne selv ud og fandt en løsning med borgerne. Den praksis vil flere vandselskaber gerne have tilbage.
Selskaberne mister nemlig så mange penge på grund af Skats manglende effektivitet, at flere vandværker ikke ser andre muligheder for at få pengene i kassen, end at skrue bissen på og slukke for vandet. Og det er en effektiv metode.
Hos Esbjerg Forsyning tager man på besøg hos dårlige betalere omkring 200 gange om året. I tre ud af fire tilfælde ender det med, at regning bliver betalt inden for få dage.
Men der er stadig en fjerdedel, der ikke kan skaffe pengene, og derfor må leve helt uden vand i en periode.
/ritzau/