Kommuner udskyder klimasikring, da de betaler 25 procent af udgifter, mener DF's klimaordfører Mikkel Dencker.
Kommunerne udskyder klimasikring som bassiner til regnvand, afløbskanaler og højere diger.
Siden 2016 skal kommuner betale 25 procent af udgifterne. Derfor vælger de underjordiske anlæg, som vandselskaberne helt betaler.
Det siger Dansk Folkepartis klimaordfører, Mikkel Dencker.
- Dét, at en kommune skal betale 25 procent af de overjordiske udgifter, gør, at projekterne vejes op mod alle de andre ting, kommunerne bruger penge på, siger Mikkel Dencker.
- Det kan godt være, borgerne mener, at det er mere akut at bruge penge på at bygge en ny børnehave. Hvis der er lange ventelister til børnehaver i en kommune. Det er forståeligt, at det ikke falder ud til klimasikringens fordel.
Han kommenterer en rapport fra den grønne tænketank Concito, som Jyllands-Posten beskriver. Reglerne blev ændret 1. januar 2016, hvorefter kommunerne skal svare en fjerdedel af regningen.
Før betalte spildevandsselskaberne hele regningen, som så blev væltet over på vandforbrugerne. De nye regler aflyser mange klimaprojekter, eller de fordyres tre-fire gange.
Det mener Jørn Pedersen (V), som er formand for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, KL.
Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, opfordrer klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til at drøfte sagen med kommunerne.
- Det er åbenlyst et problem. I weekenden så vi i København og Esbjerg, at meget voldsomme regnskyl kan forårsage meget store oversvømmelser. Vi vil se dem hyppigere i fremtiden, siger Christian Rabjerg Madsen.
- Så klimasikring er vigtig. Det bliver kun vigtigere fremadrettet. Derfor må vi have en diskussion med kommunerne, om reglerne står i vejen for den bedste og billigste løsning, som vælges i den sidste ende.
-
Fredericias Kommunes chefkonsulent Henning Bøgh (t.v.) glæder sig over byens klimasikring sammen med borgmester Jacob Bjerregaard (S). Mange kommuner sparer på klimasikring, fordi de skal betale en fjerdedel af udgifterne, skriver Jyllands-Posten. Foto: /ritzau/Svold Mathias/ritzau/
