Annonce
Politik

DF og S: Helveg har gjort det rigtige

Klimaordføreren for Socialdemokratiet og udviklingsordføreren for Dansk Folkeparti er enige om i hvert fald én ting:

Den nye udviklingsminister, Rasmus Helveg Petersen (R), gør rigtigt i at træde ud af bestyrelsen for klimaorganisationen Global Green Growth Institute (GGGI).

- Den foregående periode har med al tydelighed vist, at der skal ryddes op. Og det er en god idé at sætte en mand ind, som har mere tid end en minister til at følge tingene meget tæt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, klimaordfører for Socialdemokratiet.

Hun henviser til, at Rasmus Helveg Petersen vil indsætte en dansk embedsmand i GGGI's bestyrelse i ministerens sted.

Pernille Rosenkrantz-Theil mener ikke, at det tyder på, at regeringen nu vil nedprioritere Danmarks engagement i klimaorganisationen.

- Jeg mener modsat, at det er en opprioritering af at få ryddet op, fordi det er åbenlyst, at en embedsmand har mere tid end en minister til at gøre arbejdet, siger hun.

Udviklingsordfører for Dansk Folkeparti Hans Kristian Skibby mener derimod, at man helt burde trække sig ud af klimaorganisationen.

- Man kan ikke komme udenom, at det er en fornuftig beslutning af Rasmus Helveg at træde ud, siger Hans Kristian Skibby.

Han synes, at Danmark helt burde forlade "det der etablissement" - og jo før jo bedre, siger han.

Danmark bør ikke forlænge den danske donation, og dermed kan man lige så godt træde helt ud af bestyrelsen, mener udviklingsordføreren.

- Det virker som en nedprioritering, og det er det bestemt også, det tvivler jeg sådan set ikke på. Og det er måske også et tegn på, at man ikke ønsker at forlænge det danske bidrag, siger Hans Kristian Skibby.

Skibby tror i øvrigt, at Rasmus Helveg Petersen træder ud af bestyrelsen for ikke at blive "fedtet ind i GGGI-sagerne på nogen måde".

- Det kunne for en ny minister være meget uklogt at involvere sig i en ngo-organisation som den her, hvor der er så meget rod og slendrian, som der er, siger han.

Rasmus Helveg Petersen overtog posten som udviklingsminister, da partifællen Christian Friis Bach i sidste uge trak sig, fordi han som bestyrelsesmedlem i GGGI havde været med til at godkende rejsereglerne, som gav Venstres partiformand, Lars Løkke Rasmussen, mulighed for at flyve på første klasse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t