Annonce
Politik

DF: S kan bukke under for støttepartiers udlændingepres

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen frygter, at Socialdemokratiet kan ende med at bøje sig for støttepartierne og gennemføre lempelser i udlændingepolitikken for til gengæld at få regeringsmagten. Foto: Scanpix/Mads Joakim Rimer Rasmussen

Alternativet vil ikke love at pege på Mette Frederiksen på grund af Socialdemokratiets udlændingepolitik.

Rød blok har længe ført an i meningsmålingerne. Men Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har endnu ikke sikret sig opbakning fra alle partierne i rød blok, så hun kan blive statsminister.

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, mener, at Socialdemokratiets udlændingepolitik er så stram, at han ikke vil love at pege på Mette Frederiksen.

Det kan i sidste ende få S-formanden til at ryste på hånden og lempe udlændingepolitikken. Det mener Dansk Folkepartis, udlændingeordfører, Martin Henriksen:

- I Dansk Folkeparti er vi bekymret for, om Socialdemokratiet vil ende med at bukke under for presset fra Alternativet og fra resten af deres støttepartier, siger Martin Henriksen og tilføjer:

- Jeg må ærligt sige, at jeg ikke giver meget for socialdemokratiske garantier på udlændingeområdet. Hvis ikke der er nogen til at holde dem på rette kurs, så begynder de at slække på tingene. Det gjorde de jo sidste gang, siger Martin Henriksen.

Han henviser til, at De Radikales leder, Morten Østergaard, i valgkampen i 2015 glædede sig over, at der i SR-regeringens tid blev gennemført 45 "lempelser" i udlændingepolitikken.

- En ting er helt sikkert. Det kan hurtigt gå galt, hvis de forkerte partier får indflydelse efter et valg. Det var præcist det, der skete sidste gang, siger Martin Henriksen.

Uffe Elbæk foreslår i sit visionsoplæg "Det næste Danmark", at udlændingepolitikken bliver lempet, så Danmark tager imod flere kvoteflygtninge.

Han kritiserer samtidig den "nationalkonservative" retning, som Elbæk implicit mener, at blandt andre Socialdemokratiet taler for.

Her er Martin Henriksen ikke overraskende uenig:

- Jeg mener, at Danmark skal fastholdes på en nationalkonservativ retning, hvor vi gradvist bevæger os tilbage til nogle grundlæggende værdier, siger Martin Henriksen.

Han nævner opbakning til kongehuset i forbindelse med prins Henriks død og indførelsen af en refleksionsperiode ved skilsmisse, som eksempler på, at "der også i befolkningen er et ønske om at fastholde vores gamle institutioner".

- Det er også udtryk for en nationalkonservativ dagsorden, når vi ad flere omgange har strammet udlændingereglerne, fordi det handler dybest set om at bevare vores eget sprog og kultur, så vi kan give det videre, siger Martin Henriksen.

  • DF: S kan bukke under for udlændingepres
    Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen frygter, at Socialdemokratiet kan ende med at bøje sig for støttepartierne og gennemføre lempelser i udlændingepolitikken for til gengæld at få regeringsmagten. Foto: Scanpix/Mads Joakim Rimer Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand