Annonce
Politik

"Dig, mig og Lolland"

Mødelokalet på Hotel Søpark var godt fyldt, da Socialdemokratiet Lolland holdt generalforsamling mandag aften. Flertallet var kandidater til kommunalvalget. Foto: Flemming Keith Karlsen

Socialdemokraterne lancerede valgprogram.

LOLLAND På mandagens generalforsamling i Socialdemokratiet Lolland blev det valgprogram, der skal styre S-kandidaterne mod succes ved kommunalvalget, godkendt.

Under titlen "Dig, mig og Lolland" præsenteres socialdemokraternes mål for de næste fire års arbejde i byrådet.

I valgprogrammet er 10 områder prioriteret: "Lolland i børnehøjde", "På arbejde på Lolland", "Lollandsk livsramme", "Grønne Lolland", "Lollandske oplevelser", "Lollandsk sundhed", "Seniorernes Lolland", "Lollandske fællesskaber", "Lolland er os og vi" og "Lollandsk ledelse".

Inden for hvert område lancerer socialdemokraterne en række mål, som de vil arbejde for at få opfyldt inden for den næste valgperiode.

På børne- og skoleområdet vil de blandt andet forbedre normeringer i daginstitutioner, understøtte både stærke og svage elever samt sikre et udbud af ungdomsuddannelser med lærepladser.

De vil også sikre, at nye arbejdspladser besættes lokalt, sikre integration af borgere, som står uden for arbejdsmarkedet - særligt kvinder med anden etnisk baggrund. Og så vil de arbejde for at få flere virksomheder til kommunen.

Under emnet "Lollands livsramme" ønsker socialdemokraterne at understøtte landsbyfællesskaber og -klynger. De vil fastholde nedrivning af faldefærdige huse, og på grundene, hvor disse huse stod, vil de sikre 500 hektar yderligere natur ved "mikroskovrejsning".

Socialdemokraterne vil sikre Lollands fremtid ved at gøre kommunen førende inden for udvikling, lagring og udnyttelse af grøn energi.

På turistområdet er der en konkret målsætning om 50 procent flere overnatninger og 300 flere arbejdspladser i sektoren inden for næste valgperiode.

Socialdemokraterne vil forbedre handicappedes adgang til fritidsaktiviteter og arbejdsmarkedet. Og de vil have et øget fokus på ensomhed.

Til de ældre skal der bygges flere seniorvenlige boliger. Og så vil socialdemokraterne have oprettet en børnepsykiatrisk klinik i kommunen og opslået særlige stillinger som plejecenterlæger.

Under kultur- og fritidsområdet vil socialdemokraterne arbejde på at få en kunstgræsbane til Maribo, støtte udviklingen af et rytmisk spillested i Nakskov, og så tages den gamle mariteks-tanke op igen med samling af bibliotek, borgerservice, musikskole og foreninger i Maribo. Desuden skal der laves en ny ungdomslederuddannelse på tværs af idrætsklubberne.

Socialdemokraterne vil også styrke og øge det frivillige arbejde og lave en app, hvor alle oplysninger, man kan have behov for som borger, kan findes på flere sprog.

Og endelig er der også noget til kommunens egne medarbejdere. Her skal der fokus på god ledelse, udvikling af de talenter, der er i medarbejderflokken, og så skal medarbejderne have medindflydelse på deres arbejdsplads.

Borgmester Holger Schou Rasmussen har nu sendt tropperne på sommerferie og annonceret, at valgkampen sætter ind til august.

Læs også "Vil i dialog med landbrug" - "Farvel til Finn" - "Gav et godt råd" og "Holdet på Liste A er klar" fra tirsdagens Folketidende

  • Mødelokalet på Hotel Søpark var godt fyldt, da Socialdemokratiet Lolland holdt generalforsamling mandag aften. Flertallet var kandidater til kommunalvalget. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing