Eksdiplomat på 25-årsdag: Forbehold koster Danmark dyrt

Danmark bør tage en diskussion om, hvilken pris vi betaler i EU-samarbejdet for vores fire EU-forbehold mod den fælles mønt, euroen, fælles forsvar, unionsborgerskab samt retlige og indre anliggender.

Det siger den tidligere topdiplomat Poul Skytte Christoffersen på 25-års dagen for afstemningen om de fire forbehold.

Poul Skytte Christoffersen er i dag bestyrelsesformand for Tænketanken Europa, der taler for mere integration i EU og har ønsket afstemning om blandt andet retsforholdet.

Han mener, at EU-forbeholdene er skadelige for Danmark.

- Udviklingen vil illustrere, at omkostningerne er meget store. Og at vi ikke vinder noget ved ikke at deltage i samarbejdet på samme vilkår som de andre lande, siger Poul Skytte Christoffersen.

18. maj er det 25 år siden, at befolkningen ved en folkeafstemning vedtog de fire danske forbehold til EU's Maastricht-traktat. Det skete et år efter, at et snævert flertal af danskerne 2. juni 1992 forkastede traktaten.

I de første mange år betød Danmarks EU-forbehold ikke så meget, mener Poul Skytte Christoffersen.

- Først og fremmest fordi retsforbeholdet var et forbehold for at deltage i normalt EU-samarbejde om retlige og indre anliggender. Det startede først meget senere i EU's udvikling, siger Poul Skytte Christoffersen.

Euroen blev først indført i 1999, og forsvarssamarbejdet lå stille i mange år, påpeger han.

- I de senere år er forbeholdene blevet en langt mere central del af EU's samarbejde. Både på det retslige område. Og selvfølgelig også med den økonomiske og monetære union, siger Poul Skytte Christoffersen.

Ingen dansk politiker tør dog sætte forbehold til afstemning, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

I september 2000 ville danskerne ikke gå med i euroen. I december 2015 sagde de nej til at acceptere retsforbeholdet på visse vilkår for at deltage i politisamarbejdet Europol.

- Det vil være det rene hasardspil at kaste alle forbehold ind i en afstemning. Det vil være som at spille på en roulette. Det kan lige så godt ende med den ene farve som med den anden farve, siger han.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, advarer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mod at lege med forbeholdene.

- Vi ved, hvordan danskerne har det med afstemninger, der afgiver suverænitet.

- Det er en tabt sag, siger Søren Espersen.