Annonce
Politik

Ekspert: Radikalt krav kan flytte stemmer

S-SF vil for alt i verden undgå uro om en rød regerings boligskat, mener politisk kommentator Peter Goll.

De Radikales krav om, at en rød regering fra 2016 skal hæve boligskatten, så den følger inflationen, er gift for Socialdemokraterne og SF, fordi det kan flytte stemmer i valgkampen.

Det siger politisk kommentator Peter Goll, som har været rådgiver for SFs daværende formand Holger K. Nielsen.

- Fra det seneste valg har regeringen erfaring for, at usikkerhed om boligskatten kan flytte usikre vælgere, siger Peter Goll.

Peter Goll påpeger, at De Radikale savner flertal for højere boligskatter, fordi både den blå og røde blok afviser kravet.

- Men Margrethe Vestager har fået blod på tanden med efterlønnen ved at turde gøre, hvad De Radikale mener er rigtigt, selv om det ikke er populært, siger han.

Spørgsmål: - Er det en gratis omgang, når der ikke er flertal bag?

- Omgangen er ikke helt gratis, fordi vælgerne er bange for, at S-SF hæver boligskatten. Derfor gør S-SF meget ud af at fortælle, at det vil de ikke, ligesom regeringen fortæller, at det vil de nok alligevel, siger Peter Goll.

Derfor kommer De Radikales melding som et stort irritationsmoment for de røde og som en håndsrækning til regeringens kommunikation. Det er irrelevant, at vismændene, OECD og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har peget på højere boligskatter, mener Peter Goll.

- Det er sund fornuft at flytte skat fra arbejdskraft til bolig. Det er alle økonomer enige om, men det er vælgerne ikke. Og de bestemmer i et demokrati. 50 procent af borgerne bor i egen bolig, og halvdelen af lejerne drømmer om at få egen bolig, siger han.

I en tæt valgkamp skal ingen politikere have klinket noget med usikkerhed om boligskatten, understreger Peter Goll.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t