Annonce
Politik

Eksperter: Alternativets mail om intimbilleder er krænkende

Selv om mail med opfordring om at sende intimbilleder blev trukket tilbage, er den seksuelt krænkende.

Det vækker opsigt, at en mail blev sendt rundt i Alternativet med opfordringen om at indsende et intimbillede til en collage til en stambars jubilæum.

Selv om forslaget kort efter blev trukket tilbage af ledelsen, virker selve idéen seksuelt krænkende, siger næstformanden i HK Privat, Marianne Vind.

- Det er en helt vanvittig kultur.

- Det er udstilling af medarbejdere, selv om det ikke er med navns nævnelse, på den mest ydmygende måde, siger Marianne Vind, der i sit arbejde har fokus på ligestillingen og seksuelle krænkelser.

Den udlægningen er Ole Hasselbalch, professor emeritus i erhvervsret ved Aarhus Universitet, enig i.

Han har aldrig set noget tilsvarende.

- I arbejdsretligt henseende må man ikke sende sine medarbejdere sådan noget. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Det virker seksuelt krænkende.

- Jeg har vanskeligt ved at se, at man ikke krænker folk ved at bede dem om at gøre noget som dette, siger Ole Hasselbalch.

Modtagerne af e-mailen kan på baggrund af ligebehandlingsloven gå til ligebehandlingsnævnet, hvis man føler sig krænket.

Selv hvis det er kulturen på en arbejdsplads, og de ansatte havde været med på idéen, er det krænkende ifølge næstformanden.

- Når det er en chef og medarbejdere, så er der et ulige magtforhold. Det er noget helt andet, hvis man er en flok venner til en julefrokost, for der er alle lige, og der kan man lave sjov med hinanden.

- Det er chefen, der bestemmer, om man har et job i næste måned, så selvfølgelig siger man ja til nogle ting, som måske går over ens grænser, fordi man gerne vil have et job om en måned også, siger Marianne Vind.

I mailen fra Alternativet skriver afsenderen, at man ikke behøver at deltage, hvis man synes idéen er dårlig.

Men det giver Marianne Vind ikke meget for.

- Det er meget alvorligt for en kultur, at nogen kan få idéen. Det siger lidt om kulturen på arbejdspladsen, siger hun.

I forbindelse med kommunal- og regionsvalget skal Alternativets valgfest holdes på LGBTQIA-baren Monastic.

Det er en bar for homoseksuelle og andre seksuelle minoriteter og skulle have mørkerum og sexgynge. De fjernes dog på valgdagen.

- Jeg er faktisk helt rystet over det, nu har jeg også læst, hvor de vil holde valgfest. Det passer ikke sammen med en arbejdsplads og et politisk parti, siger Marianne Vind.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t