DF foreslår, at højst 1000 personer hvert år kan få dansk pas. Vanskeligt at indføre, vurderer eksperter.
Danmark skal maksimalt give dansk statsborgerskab til 1000 udlændinge hvert år. Sådan lyder et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som torsdag er til debat i folketingssalen.
Selv om det er Folketinget, der bestemmer, hvem der kan få tildelt statsborgerskab, vurderer to eksperter i indfødsret, at loftet har svære chancer for at blive ført ud i livet.
- Der er ikke umiddelbart nogen folkeretlige konventioner, der udtrykkeligt forbyder stater at indsætte sådan et loft, siger Silvia Adamo, lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
- Men i praksis tror jeg, at det ville være meget vanskeligt at indføre det. Man kan ikke usagligt diskriminere blandt folk, der opfylder alle betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab.
DF vil lade de udlændinge, der klarer sig bedst i indfødsretsprøven, få tildelt statsborgerskab først. Resten vil ryge på en venteliste og først få dansk pas, når der er plads.
- Det står mig ikke helt klart, hvilken ordning der foreslås indført, siger Eva Ersbøll, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder:
- Men hvis man inden for et år vil stoppe med at behandle ansøgninger om indfødsret, fordi et loft på 1000 er nået, så mener jeg, at det vil være usagligt.
Et loft på 1000 udlændinge vil i praksis give så lange ventetider, at det vil være i strid med kravet om en rimelig sagsbehandlingstid, siger Eva Ersbøll:
- I løbet af få år vil sagerne hobe sig op, så man hurtigt kan ende med sagsbehandlingstider på mange år. Man kan ikke lade ansøgere vente i måske 5, 10 eller 15 år af hensyn til et loft, hvis de opfylder kravene.
Det svinger fra år til år, hvor mange der består indfødsretsprøven. I 2015 fik 4064 personer tildelt dansk statsborgerskab. I 2014 var det 4500 og i 2013 var tallet 1527, viser tal fra Danmarks Statistik.
DF's indfødsretsordfører, Christian Langballe, erkender, at der vil opstå kø, når kun 1000 personer hvert år kan få statsborgerskab, selv om over 4000 lever op til kravene.
- Men der er også hensyn at tage til Danmark, til danskerne og vores efterkommere, og det er de de hensyn, der har den afgørende rolle, siger han.
-
Det vil være usagligt og bryde med kravet om en rimelig sagsbehandlingstid, hvis DF får flertal til forslaget om at indføre et loft, så højest 1000 personer hvert år kan opnå dansk statsborgerskab, vurderer eksperter. Arkivfoto fra fejring af statsborgerskabsdagen på Christiansborg. Foto: Polfoto/Busk Sofia
