Danmarks tilslutning til eurolandenes finanspagt vil efter alt at dømme ikke tvinge regeringen til at udskrive en folkeafstemning.
Det vurderer flere EU-eksperter.
- Min umiddelbare vurdering er, at det ikke tyder på en folkeafstemning, selvom det naturligvis i sidste instans er juristerne i Justitsministeriet, der afgør det, siger EU-ekspert og professor ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard.
Han peger på, at finanspagten skal resultere i dansk suverænitetsafgivelse, for at den hårde jura kan tvinge danskerne til stemmeurnerne.
Samme vurdering lyder fra hans universitetskollega Marlene Wind:
- Der er ikke noget, der tyder på, at vi skal have en folkeafstemning, men det er noget, som Justitsministeriet skal afgøre, siger Marlene Wind.
Peter Nedergaard tror dog ikke på, at finanspagten nu og her er løsningen på den europæiske gældskrise, der er mest udtalt i Grækenland, og landet befinder sig på fallittens rand.
- Jeg tror ikke på, at det løser krisen lige med det vons. Men markedet tænker jo fremad, så selvom pagten i givet fald først vil træde i kraft ved årsskiftet, så vil det kaste en positiv slagskygge over økonomien allerede nu, siger han.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har efter mandagens EU-topmøde kaldt aftalen om finanspagten "god for Danmark". Og den vurdering deler Peter Nedergaard.
- Det er et svendestykke for statsministeren, og det er alt i alt en god aftale for Danmark, siger professoren.
Tre af Folketingets partier krævede allerede mandag en folkeafstemning efter aftalen om finanspagten: Det er Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
/ritzau/