Annonce
Politik

Ekstra barsel til tvillingeforældre bliver behandlet i Folketinget

Det koster at give tvillingeforældre 26 ugers barsel mere, men det er godt givet ud, mener De Konservative.

26 ugers ekstra barsel til fri fordeling mellem forældrene. Hvem kunne ikke have brug for det?

Jo, det har ikke mindst de forældre, som er blevet forældre til flere børn på én gang, og som derfor har ekstra meget at se til.

Sådan lød det i marts sidste år i et borgerforslag, som på mindre end tre måneder rundede 50.000 støtter, så det kan blive behandlet i Folketinget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor skal Folketinget torsdag førstebehandle beslutningsforslaget "Forslag til folketingsbeslutning om 26 ugers udvidet barsel til tvillinge- og flerlingefamilier".

- Det her er noget, som vil være med til at skabe markant bedre vilkår for nogle familier, der står med to små vidunderlige nye skabninger, men også en meget stor opgave foran sig, siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

- Al forskning tyder jo på, at de her forældre ofte står med komplikationer bagefter. Der er en højere forekomst af skilsmisser, efterfødselsreaktioner og så videre. Så vi synes, at det er en rigtig god investering i familierne, siger hun.

DR har tidligere beskrevet, at partier som Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti også bakker op om beslutningsforslaget om at give udvidet barsel.

Der er imidlertid ikke udsigt til, at der kan samles et politisk flertal for forslaget. Det er ikke lykkedes Ritzau at få en kommentar fra regeringen, men Venstres beskæftigelsesordfører, Christoffer Aagaard Melson, sagde tidligere i februar til DR:

- Vi støtter ikke forslaget. Regeringen har stor sympati for borgerforslaget og de udfordringer, der følger med, når man får flere børn ved en fødsel.

- Der er dog ikke fundet finansiering til forslaget, og tvillingefamilier står generelt også i en mindre vanskelig situation end trillingefamilier, som et bredt flertal sidste år sikrede bedre muligheder.

Folketinget ændrede sidste år reglerne, så forældre til trillinger og firlinger, der er født efter 1. januar i år, kan søge om at få i alt 26 ugers ekstra orlov med ret til barselsdagpenge.

Dette er dog meget billigere, end hvis man skal give ekstra barsel til forældre til tvillinger.

Ifølge Danmarks Statistiks opgørelser blev der i 2018 født 928 sæt tvillinger i Danmark, mens der samme år kun var tre trillingefødsler og en enkelt firlingefødsel.

Det kan dermed komme til at løbe op i flere hundrede millioner kroner om året, hvis forældre til tvillinger skal kunne få i alt 26 ugers ekstra barsel.

Politisk ordfører Mette Abildgaard fra De Konservative erklærer sig villig til at se på finansieringen og peger på "steder i den offentlige forvaltning, hvor der er uforbrugte midler".

- Jeg tror desværre heller ikke, at det her borgerforslag bliver vedtaget. Men hvis jeg skal være lidt hård, kan de tvillingeforældre, der står med en meget stor opgave, ikke bruge politikernes sympati til noget som helst.

- De har brug for nogle flere ugers barselsdagpenge, så man kan være to forældre af hensyn til børnene. Derfor hjælper sympatien ikke meget.

- Men jeg kan håbe, at vi undervejs i de forhandlinger, der måtte komme i de kommende år, vil kunne bringe det her i spil, hvor muligheden måtte byde sig, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud