Annonce
Politik

EL: Regeringens dagpengeløsning er uacceptabel

Det er "uacceptabelt" for Enhedslisten, at regeringen står fast på, at medlemmerne af a-kasserne skal være med til at betale for hjælpen til de udfaldene dagpengemodtagere i form af et højere kontingent.

Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, som dermed strammer retorikken over for regeringen, efter at weekendens dagpengeforhandlinger mellem regeringen og Enhedslisten er overstået uden nogen færdig aftale.

- I Enhedslisten mener vi ikke, det er acceptabelt, at regningen sendes til medlemmerne af a-kasserne. A-kassemedlemmerne fik som bekendt ikke rabat på kontingentet, dengang Thulesen Dahl, Lars Løkke og Vestager forringede vores dagpengesystem, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun henviser dermed til dagpengereformen fra 2010, der halverede dagpengeperioden fra fire til to år, og som blev vedtaget af VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og De Radikale.

Enhedslistens politiske ordfører vil dog ikke give noget klart svar på, om Enhedslisten ligefrem er parat til at trække tæppet væk under dagpengeløsningen, hvis regeringen ikke vil give sig og lade a-kassemedlemmerne slippe for en ekstraregning.

- Det er klart, at der skal findes en finansiering, som vi er enige om. Og i Enhedslisten mener vi som sagt ikke, at det er acceptabelt, at regningen skal sendes til a-kassernes medlemmer.

Spørgsmål: Men hvis regeringen står fast på, at a-kassemedlemmerne skal være med til at betale, betyder det så, at der ikke kommer nogen aftale?

- Når men skal lave en aftale mellem to parter, skal begge parter være enige. Det er klart.

Spørgsmål: Og kan man forestille dig, at I kan blive enige om en aftale, hvor der fortsat er en form for betaling over a-kassekontingentet?

- Som sagt så mener vi i Enhedslisten, at det er en uacceptabel finansiering, at man sender regningen til medlemmerne af a-kasserne. Og det er det slagsmål, som vi har i forhandlingslokalerne nu.

Johanne Schmidt-Nielsen peger på, at Enhedslisten er kommet med mange alternative finansieringsforslag. Det omfatter blandt andet at betale for dagpengetiltaget over skatten eller ved at finde midler fra den generelle aktiveringsindsats.

Forhandlingerne mellem regeringen og Enhedslisten fortsætter mandag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t