Højesterets afvisning af de vilkår, som en iransk mand på tålt ophold lever under i Danmark, er en sejr for retssikkerheden.
Det mener Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
- Højesterets dom må ikke alene føre til et opgør med "tuneserloven", men også med en grundlæggende ændring af Danmarks måde at håndtere de mennesker på, som er dømt til udvisning, men som ikke kan udvises, siger hun.
I den principielle sag om den udvisningsdømte Elias Karkavandi siger landets øverste retsinstans, at kravet om, at han dagligt skal melde sig i Sandholmlejren, er et urimeligt indgreb mod hans bevægelsesfrihed og i strid med menneskerettighederne.
Det samme er kravet om, at han skal bo og overnatte i lejren.
Radikale Venstres udlændingeordfører, Zenia Stampe, håber, at dommen kan føre til en debat om reglerne og administrationen af dem.
- Dommen slår jo fast, at man ikke bare kan placere folk i Sandholm i al evighed uden at vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af indgrebet. Det er virkelig en dom, der skaber lys i mørket, siger hun.
De Radikale har kontaktet justitsminister Morten Bødskov (S) for at høre, hvilke konsekvenser, han mener, dommen skal have.
Også SF's retsordfører Karina Lorentzen vil også tage fat i Bødskov for at drøfte, hvilke konsekvenser dommer skal have.
- Nu må vi se, om det bliver nødvendigt med en lovændring, eller om vi kan nøjes med en ændring af praksis, siger Karina Lorentzen, som glæder sig over udfaldet i den konkrete sag.
- Han er dømt for mindre kriminalitet, og jeg synes, han har vist stor vilje til at få sit liv på rette spor igen. I andre sager om tålt ophold kan meldepligten stadig være en fornuftig ting, fordi der er tale om virkelig grov kriminalitet, siger Karina Lorentzen.
Zenia Stampe opfordrer myndighederne til nu at gennemgå alle de andre sager om tålt ophold på baggrund af dommen for at sikre, at der ikke er problemer med proportionaliteten, som det var tilfældet med Elias Karkavandi.
/ritzau/