Vælgerne kan kun sætte et kvalificeret kryds 21. november, hvis de kender partiernes økonomi, lyder det.
Med fem dage til kommunal- og regionsvalget fremlægger Enhedslisten en liste over partiets bidragydere fra 2016 til 2017 - og opfordrer de øvrige partier til at følge trop.
Venstrefløjspartiet har sidste år og i år modtaget 6.049.530 kroner i private støttebidrag. De 3.421.998 kroner er bidrag fra blandt andre partiets folketingspolitikere, som er kommet ind igennem partiskat.
Således betalte politisk ordfører Pernille Skipper eksempelvis sidste år 99.082 kroner i partiskat til fælleskassen.
Vælgerne kan kun sætte et kvalificeret kryds i stemmeboksen 21. november, hvis de kender de økonomiske særinteresser bag politikerne, betoner demokratiordfører Maria Reumert Gjerding (EL):
- Det er vigtigt, at vælgerne kan sætte deres kryds på et oplyst grundlag. Og det kræver indsigt i, hvem der finansierer politikernes valgkampagne.
- Vi havde gerne set, at lovgivningen sikrede åbenhed. Men når vi ikke har det, må partier og politikere selv gå foran og give vælgerne den åbenhed, de har krav på.
Enhedslisten har modtaget 1.753.817 kroner i mindre støttebidrag fra især partiets medlemmer samt modtaget arv for 873.715 kroner efter boet fra to personer.
3.320.000 af støttekronerne er sendt videre til lokalafdelinger og går blandt andet til den igangværende valgkampagne.
Adspurgt hvorfor andre partier skal fremlægge deres støttebidrag, når de i forvejen overholder partistøttereglerne, svarer Maria Reumert Gjerding:
- Der er åbenlyse smuthuller i reglerne. Virksomheder kan for eksempel støtte et parti via en erhvervsklub, så bidraget ikke vil fremgå af partiets offentlige regnskab.
Enhedslisten er ikke det eneste parti, der ønsker større gennemsigtighed om støtten og fremlægger mere, end reglerne kræver. Alternativet offentliggør også bidrag over 1000 kroner i partiets regnskab.
Der er stor forskel på, hvor mange penge politikerne poster i kampagner. Det viser en rundspørge, hvor Ritzau har spurgt kandidater i kommuner landet over, hvor meget de forventer at bruge på deres kampane.
8559 kandidater er blevet spurgt, og 4020 har svaret på spørgsmålet. Dermed er rundspørgen ikke repræsentativ, men giver et billede af de kandidater, der har svaret.
50 procent svarer, at de forventer at bruge mellem 0 og 5000 kroner på deres personlige valgkamp. 22 procent svarer 5000 til 10.000, 15 procent svarer 10.000 til 25.000 og 5 procent svarer 25.000 til 50.000.
To procent forventer at bruge mellem 50.000 og 100.000 kroner, mens kun ganske få vil bruge et højere beløb.