Regeringens foreslåede lempelse af elafgiften ser ud til at blive omdrejningspunktet i energiforhandlingerne.
Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) står over for en vanskelig opgave med at finde bred opbakning til det forslag til en ny energiaftale for de kommende ti år, som regeringen præsenterede for en måneds tid siden.
De to største partier uden for regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, har i hvert fald store forbehold forud for et nyt forhandlingsmøde torsdag aften.
De vil ikke være med til at finansiere den sænkning af elafgiften med 25 øre, som regeringen har foreslået, med penge fra det såkaldte råderum.
Alligevel er det ikke usandsynligt, at det kan lykkes at blive enige om en lavere elafgift, selv om lempelsen måske bliver mindre end regeringens udgangspunkt.
Hos Socialdemokratiet erklærer energiordfører Jens Joel sig ikke uvillig til at sænke afgiften på strøm.
- Vi har højere ambitioner end regeringen på det grønne område, og derfor er vi i første omgang nødt til at sige nej til en sænkning af elafgiften, som ikke har nogen positiv klimaeffekt.
- For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi først og fremmest får mere grøn energi, at vi investerer mere i forskning, og at vi får gjort transportsektorens og landbrugets klimabelastning samt boligmassens energiforbrug mindre.
- Når det er på plads, så kan vi sagtens diskutere en sænkning af elafgiften, men det skal være i den rækkefølge, siger han.
Og hos Dansk Folkeparti er energiordfører Mikkel Dencker også villig til at komme regeringens ønske om en lavere afgift på strøm i møde.
- Elafgifter en sympatisk måde at lave skatte- eller afgiftslettelser på, fordi de rammer bredt. Det er bare ikke vores opfindelse eller vores idé, at det skal ske her og nu.
- Men vi vil selvfølgelig gerne sætte vores præg på en aftale. Vi vil have stoppet vindmøller på land, og vi mener også, at energieffektiviseringer er prioriteret for lavt i regeringens udspil, siger Dansk Folkeparti.
Regeringens energiudspil lægger op til at bruge 7,7 milliarder kroner af råderummet frem mod 2025.
Dertil kommer de 4,3 milliarder kroner, som aftalen om fjernelsen af PSO-aftalen bidrager med.
Det er imidlertid penge, som både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har sagt god for at bruge på energiaftalen.
-
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) skal finde en anden finansiering til sit energiudspil eller fire på den lempelse af elafgiften, der ellers var lagt op til. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
