Annonce
Politik

Elbæk får kritik for topstyring af visionspapir

Alternativets partileder Uffe Elbæk har i visionspapiret "Det næste Danmark" fremlagt 38 idéer, som han mener kan "fremtidssikre" Danmark. Oplægget er tænkt som inspiration - medlemmerne skal først inddrages, hvis visionerne skal omsættes til egentlig politik, siger Uffe Elbæk. Foto: Scanpix/Carsten Bundgaard

Uffe Elbæk er ene afsender på Alternativets store visionsoplæg "Det næste Danmark". Hvad med medlemsdemokrati?

På hver eneste side af Alternativets seneste visionsoplæg står der ét navn: Uffe Elbæk.

Det er partilederens tanker om "Det næste Danmark", som Alternativet i denne uge har offentliggjort. Og det er Uffe Elbæks billede, som næsten fylder én side i udspillet.

Processen får kritik af nogle medlemmer på weekendens landsmøde.

- Jeg kunne så godt tænke mig, at udspil fra Christiansborg ikke bliver præsenteret i den nationale presse først. At vi kender til udspillet ude i lokalforeningerne som de første.

- Så kunne vi lokalt tænke over, hvordan vi kan følge op på forslaget. Vi kunne tage lokalt ejerskab, inden det bliver præsenteret floromvundet i pressen, siger et kvindeligt medlem fra talerstolen.

På landsmødet er partiets politikudvikling og medlemstilbagegang på 1250 personer blevet et tema, som flere tager op:

- Da jeg startede i Alternativet, var det sådan, at når man fik en idé, sagde man: Fed idé - den passer med vores visioner!

- Nu har vi mistet lidt af den bevægelsesånd. Vi har fået bestyrelser og magtkampe, siger et andet kvindeligt medlem fra talerstolen.

På landsmødet i 2017 besluttede Alternativet at gennemføre en evaluering af partiets politikudvikling. Den foreligger nu og peger på flere problemer.

Problemer, som måske kan være en del af forklaringen på, hvorfor medlemmerne siver.

Blandt andet er der "uklarhed" om, hvilke former for politik Alternativet skaber, hvem der har mandat til at træffe beslutninger, og hvilke processer politikudviklingen skal gå igennem.

Evalueringen indeholder i alt fem behov, som skal afhjælpes. Blandt dem er, at Alternativets medlemmer mangler at få afklaret rammerne for, hvordan de kan udvikle politik.

Uffe Elbæk mener, at evalueringen viser, at Alternativet sætter medlemsdemokratiet højt:

- Jeg synes, at landsledelsen har taget evalueringen af politikudvikling dybt alvorligt. Nu ligger der et digert værk om, hvordan vi kan gøre politikudviklingen meningsfuld for medlemmerne.

- Det er netop, fordi vi tager politikudviklingen fra medlemmerne alvorligt, siger Uffe Elbæk.

Men hvorfor har partilederen så selv skrevet hele oplægget til "Det næste Danmark"?

Uffe Elbæk forsvarer processen med, at der ikke er tale om politikudvikling, men om visioner:

- Vi starter altid tingene nedefra, når det handler om at formulere egentlig politik, som skal ind i partiprogrammet.

- Det her er en gave fra mig, som politisk leder til mine medlemmer, til mine tillidsvalgte. Som politisk leder har jeg også lyst til at udfordre og sige: Skal vi ikke rykke barren?

- Hvis det her skal blive til politik i partiprogrammet eller fremsættes i Folketingssalen, så skal det bearbejdes nedefra. Men det her er min inspirationsgave til mine medlemmer, siger Uffe Elbæk.

  • Alternativet holder landsmøde i Odense
    Alternativets partileder Uffe Elbæk har i visionspapiret "Det næste Danmark" fremlagt 38 idéer, som han mener kan "fremtidssikre" Danmark. Oplægget er tænkt som inspiration - medlemmerne skal først inddrages, hvis visionerne skal omsættes til egentlig politik, siger Uffe Elbæk. Foto: Scanpix/Carsten Bundgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t