Annonce
Politik

Ellemann afviser at være magtfuldkommen: Vi har flertallet

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) mener ikke, at SVM-regeringen agerer magtfuldkomment. Den bruger bare sit flertal, siger han. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forsvarsministeren mener, at beskyldninger om magtfuldkommenhed kun kan rettes mod mindretalsregeringer.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) afviser, at han og SVM-regeringen agerer magtfuldkomment i sagen om afskaffelsen af store bededag og forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig.

Jakob Ellemann-Jensen gav fredag i sidste uge Folketingets ni øvrige partier en uge til at acceptere afskaffelsen af store bededag som finansiering af det kommende forsvarsforlig.

I modsat fald kan partierne ikke komme med i forhandlingerne om forliget. Det er ikke faldet i god jord hos partierne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er urimeligt at stille en samlet forligskreds over for én eneste mulig finansiering, som de fleste af partierne er imod, skrev partilederne fra de ni partier tidligere tirsdag i en pressemeddelelse.

I forrige valgperiode hamrede Venstre og formand Jakob Ellemann-Jensen selv løs på den daværende S-regering og ikke mindst statsminister Mette Frederiksen (S) for at være magtfuldkommen.

Han mener imidlertid ikke, at de to situationer kan sammenlignes, fordi S-regeringen var en mindretalsregering. Når man har 89 mandater, som SVM-regeringen har, er sagen en anden, mener Jakob Ellemann-Jensen.

- Vi har buldret mod magtfuldkommenhed, fordi vi mente, at når man er en mindretalsregering, skal man også lytte til andre end sig selv, siger forsvarsministeren.

- Det havde vi mange diskussioner om, skal jeg hilse at sige, i den forgangne valgperiode. Men undskyld, det kan ikke være magtfuldkomment, når et politisk flertal anvender sit flertal til at føre sin politik. Det er den parlamentariske virkelighed, siger han.

Det hører med til historien, at hverken Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne gik til valg på at afskaffe store bededag ved folketingsvalget 1. november sidste år.

SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige skriver i den fælles pressemeddelelse, at "partierne betragter regeringens tilgang som et brud på den danske tradition for bredt samarbejde omkring Forsvaret".

Med det henviser partierne til, at der er tradition for, at man fra politisk side gerne vil have et så bredt forlig om Forsvaret som muligt.

Partierne opfordrer regeringen til at søge anden finansiering end en afskaffelse af store bededag til det kommende forsvarsforlig.

Jakob Ellemann-Jensen opfordrer uanset hvad partierne til at droppe protesterne og gå med i forhandlingerne.

- Så min appel til de andre partier i Folketinget er, at lad os nu lige se på, hvad er det for nogle ting, vi gerne vil fremadrettet. Hvad er det for nogle prioriteter, vi har, og om ikke det vil være en god idé at være sammen om et forsvarsforlig.

- Både for Danmarks skyld, men så sandelig også for vores forsvars skyld og vores allieredes skyld.

- For vi skal have et forsvarsforlig, vi skal bruge flere penge på vores forsvar, og de penge skal komme et sted fra. Man kan ikke bare sætte sig ned og sige, at vi vil ikke være med til at finde pengene, siger han.

/ritzau/

  • Møde i Folketingssalen
    Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) mener ikke, at SVM-regeringen agerer magtfuldkomment. Den bruger bare sit flertal, siger han. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen