Det blev aldrig rigtigt spændende, efter at valgstederne lukkede torsdag aften. 53,1 procent har stemt nej.
Vælgernes dom er klar.
Et overbevisende flertal på 53,1 procent har torsdag stemt nej til at omdanne Danmarks retsforbehold i EU til en tilvalgsordning. 46,9 procent har stemt ja.
Det står klart, efter at alle stemmerne er talt op, rapporterer både DR og TV2 kort tid efter klokken 23.
I de seneste dage har afstemningen tegnet til at blive en gyser. Men umiddelbart efter valgstedernes lukning klokken 20 viste de første valgstedsmålinger, at det efter alt at dømme blev et nej.
Resultatet betyder, at Danmark fortsat vil stå uden for det europæiske samarbejde på retsområdet.
Et ja til tilvalgsordningen havde omvendt betydet, at Danmark fra sag til sag ville kunne vælge, om man ønskede at være med i ny EU-lovgivning om samarbejde inden for straffe- og civilret.
At retsforbeholdet består, får også den konsekvens, at Danmark står til at ryge ud af det europæiske politisamarbejde, Europol, fordi man i EU er ved at lave det juridiske grundlag for samarbejdet om.
Netop spørgsmålet om Europol har fyldt meget i valgkampen, og på et pressemøde erklærer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han nu vil sætte sig i spidsen for, at Danmark kan forblive i politisamarbejdet.
Spoles tiden tilbage til foråret, forekommer torsdagens resultat nærmest uvirkeligt. Dengang havde ja-siden en klar føring.
Men efter at Socialdemokraterne, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative i marts indgik aftalen om at sætte retsforbeholdet til afstemning, er det stort set kun gået én vej for de EU-positive partier: Tilbage.
Det klare nej viser, at det særligt er ja-partierne, der har haft svært ved at overbevise egne vælgere om, hvad de bør stemme.
Dermed er der ifølge politisk kommentator Erik Holstein fra netmediet Altinget lagt op til "et abespil" de kommende dage.
- Skylden for nederlaget skal jo placeres et sted, siger Erik Holstein, der især ser Lars Løkke Rasmussen som den store taber.
- Det svækker ham, vurderer Holstein.