Annonce
Politik

Endeligt resultat: S er størst i kommuner - V og DF går tilbage

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, dukkede op ved partiets københavnske valgfest i Amager Bio. Hun kan se tilbage på et valg med fremgang. Foto: /ritzau/Tidsvilde Stine

Balancen på det kommunale danmarkskort tipper fra blå til rød efter fremgang til S og nedtur for V og DF.

Med de sidste stemmer talt op natten til onsdag står det klart, at Socialdemokratiet cementerer sin position som Danmarks største kommunale parti med fremgang.

Socialdemokratiet går knap tre procentpoint frem efter kommunalvalget og sidder på 32,4 procent af stemmerne på landsplan. Partiet kan dermed øge antallet af byrådsmedlemmer fra 773 mod 842.

Både Venstre og Dansk Folkeparti har derimod fået mindre opbakning end ved valget i 2013. Det viser den endelige optælling af stemmer i landets 98 kommuner.

Venstre går tilbage med 3,5 procentpoint. Partiet er dog fortsat det næststørste parti på det kommunale danmarkskort med 23,1 procent af stemmerne. Venstre mister 79 pladser i byråd landet over og har nu 688 mandater.

Dansk Folkeparti har på valgnatten måttet veksle borgmesterdrømme til tilbagegang i kommunerne. DF er gået fra 10,1 procent af stemmerne i 2013 til 8,8 procent efter tirsdagens kommunalvalg.

Det er en tilbagegang på 1,3 procentpoint og 32 mandater til nu 223 mandater.

Dermed må partiet i den kommende valgperiode dele titlen som det tredjestørste kommunale parti med De Konservative. Partiet gik marginalt frem fra 8,5 til 8,8 procent af stemmerne.

Ser man alene på antallet af mandater, er De Konservative dog lige akkurat større end DF med 225 mandater.

Samlet set sidder rød blok mest tungt på kommunerne med 51,6 procent af stemmerne. Blå blok fik samlet 44,7 procent af stemmerne på landsplan.

Dermed er balancen på det kommunale danmarkskort tippet fra blå til rød.

I rød blok gik SF marginalt frem fra 5,6 procent af stemmerne i 2013 til nu 5,7 procent. Det kan veksles til en fremgang på 10 mandater.

De Radikale går lidt tilbage fra 4,8 til 4,6 procent, men kan alligevel notere en fremgang fra 62 til 80 mandater.

Enhedslisten går fra 6,9 til nu 6,0 procent og taber 17 pladser.

Til gengæld får Alternativet, som er med ved kommunalvalget for første gang, 2,9 procent af stemmerne. Det kan veksles til 20 pladser i kommunalbestyrelserne.

Dermed er Alternativet større i kommunerne end Liberal Alliance, der gik tilbage fra 2,9 procent ved kommunalvalget i 2013 til nu 2,6 procent.

Men takket være valgforbund får Liberal Alliance alligevel flere mandater med 29 mod 33 efter sidste valg.

Med til Blå Blok hører også Nye Borgerlige, der i partiets debut til kommunalvalget fik 0,9 procent af stemmerne. Det givet et enkelt mandat. Kristendemokraterne fik 0,5 procent af stemmerne, hvilket giver ni pladser.

  • KV17. Socialdemokratiets valgfest
    Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, dukkede op ved partiets københavnske valgfest i Amager Bio. Hun kan se tilbage på et valg med fremgang. Foto: /ritzau/Tidsvilde Stine
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj