Annonce
Politik

Engell: Løkke sjusker med statsløsekommission

Stolen var tom, da Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, efter planen tirsdag eftermiddag skulle have vidnet for Statsløsekommissionen.

Det var den, fordi Løkkes bisidder i kommissionen havde forklaret kommissionen, at partiformanden var på tjenesterejse, og at han derfor ikke kunne vidne.

Men nogenlunde samtidig sad Løkke i en helt anden stol, nemlig sin egen stol i folketingssalen under en debat om en palæstinensisk stat.

Og det er noget sjuskeri, mener politisk kommentator Hans Engell:

- Det er noget sjuskeri fra Løkkes side, siger han.

- Og han skal passe på, at han ikke tager for let på det. Det kan godt være, at der ikke er tale om en egentlig retssag, men en afhøring i en kommission er stadig noget, man skal tage ganske alvorligt, lyder det fra Hans Engell.

Få timer før Løkke skulle have indtaget kommissionens vidneskranke, leverede tidligere departementschef i Statsministeriet, Karsten Dybvad, ellers en gedigen overraskelse for kommissionen.

Han fortalte nemlig, at han i 2009 personligt havde informeret Lars Løkke Rasmussen - der dengang var statsminister - om, at der var "knas" med hans integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og hendes håndtering af behandlingen af statsløse.

Løkke har ellers hidtil hævdet, at han første gang hørte om de statsløse i 2011, da medierne skrev om Integrationsministeriets konventionsstridige behandling af dem.

Med Løkkes aflysning med henvisning til tjenesterejsen, så blev afhøringen af ham rykket til på onsdag, og han slap således for at blive afhørt uden at have fået tid til at tygge lidt på Dybvads vidneudsagn.

Løkke er den eneste af kommissionens 43 vidner, der har fået rykket sin afhøring. Kort før Lars Løkke skulle have vidnet, troppede Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, op ude på Fremtidsvej i Søborg og afgav forklaring på omkring 40 minutter.

Ifølge Hans Engell har Lars Løkke Rasmussen ikke haft en heldig hånd i denne uge, hvor han - ud over den pludselige rolle i sagen om de statsløse - også har skabt opsigt ved at sige, at Venstre i en række sager ikke har skiftet holdninger, men blot ændret standpunkter.

- Sagerne har jo ikke sammenhæng med hinanden, men Løkke har haft en rigtig møguge. Det hænger også sammen med, at han siden valget har kunnet gå på vandet, men nu er det kritiske søgelys også rettet mod ham, siger Hans Engell.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t