Annonce
Politik

Et stop af våbeneksport til Tyrkiet rammer få virksomheder

Tyrkisk militær er i denne uge rykket ind i det nordlige Syrien, og det har fået flere politikere herhjemme til at opfordre til et stop af dansk eksport af våben til Tyrkiet. Foto: Murad Sezer/Reuters

Et forbud af våbeneksport til Tyrkiet vil formentlig kun ramme ganske få danske virksomheder, vurderer DI.

Hvis Danmark vælger at standse al eksport af våben til Tyrkiet, så vil det nok kun være en håndfuld danske virksomheder, der bliver berørt af det.

Det vurderer Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, Dansk Industri, efter at flere partier nu ønsker et stop af våbeneksport til Tyrkiet.

- Målt i kroner og ører er det et relativt beskedent beløb, siger Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri.

Hos Justitsministeriet ligger man inde med tal for de seneste års våbeneksport til Tyrkiet. Det seneste dækker over eksporten i 2017, hvor der i alt blev solgt våben for omkring 400.000 kroner.

- Mit gæt vil være, at det er en håndfuld virksomheder, som kan blive berørt af det her.

- Men det er klart, at for de virksomheder, som det berører, vil det selvfølgelig være alvorligt, bemærker Peter Thagesen.

Opfordringen til et stop af den danske våbeneksport kommer fra Enhedslisten og SF, der begge er støttepartier til S-regeringen.

I forvejen har Norge og Sverige sagt, at de vil standse deres eksport af våben til Tyrkiet. Det sker, efter at Tyrkiet tidligere i denne uge indledte en militær offensiv i det nordøstlige Syrien.

- Det er en politisk beslutning, om der skal gennemføres et forbud mod salg af forsvarsmateriel til Tyrkiet. En sådan beslutning vil vi naturligvis som altid respektere og bakke op om i erhvervslivet, siger Peter Thagesen.

Han opfordrer til, at der findes en fælles EU-linje over for Tyrkiet - ligesom man også har haft over for Rusland.

- Det er klart det mest effektive, og herved undgår vi samtidig en situation, hvor Tyrkiet kan spille EU-landene ud mod hinanden, siger Peter Thagesen.

Regeringens tredje støtteparti, De Radikale, mener også, at det giver mening, hvis EU forbereder et fælles stop for våbeneksport til Tyrkiet.

Men De Radikale er modsat Enhedslisten og SF mere tilbageholden med at lave et selvstændigt dansk stop af eksport til landet.

I blå blok er der også opbakning til at standse eksport af våben til Tyrkiet.

Ifølge Berlingske støtter både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti en våbenembargo.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, siger, at partiet er klar til at støtte en våbenembargo fra de nordiske lande alene.

- Det er vigtigt, at vi gør det nu, for udviklingen går så hurtigt, at hvis vi skal gøre et eller andet for at prøve at presse tyrkerne til at bremse deres offensiv, så skal det gå stærkt, siger han til Berlingske.

DF gør dog et stop betinget af, at de danske våbenfirmaer, der bliver ramt økonomisk, kompenseres.

  • Turkish military vehicles are seen in the Turkish border town of Ceylanpinar
    Tyrkisk militær er i denne uge rykket ind i det nordlige Syrien, og det har fået flere politikere herhjemme til at opfordre til et stop af dansk eksport af våben til Tyrkiet. Foto: Murad Sezer/Reuters
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen