Annonce
Politik

EU-dom kan genåbne uvist antal familiesammenføringer

Inger Støjberg mener ikke, at man skal tage sorgerne på forskud. - Selv hvis dommen går os imod, og nogle får mulighed for at få deres sag genoptaget, så er det langt fra sikkert, at det vil føre til et meget stort antal tilladelser, siger hun om forestående EU-dom. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

S frygter, at EU-afgørelse kan rokke ved en grundpille i dansk udlændingelov. Støjberg maner til ro.

Det er lidt ligesom at diskutere en fodboldkamp, der ikke er spillet endnu.

Det billede vender udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gentagne gange tilbage til, da hun tirsdag skal forklare om de mulige konsekvenser af en kommende afgørelse fra EU-Domstolen.

- Det har forlydt i pressen, at tusindvis af sager vil kunne genoptages i tilfælde af, at dommen går Danmark imod, siger Støjberg under et samråd i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

- Til det må jeg bare sige, at det er der ikke nogen, der kan vide noget som helst om på nuværende tidspunkt.

Østre Landsret har bedt EU-Domstolen om at forholde sig til det tilknytningskrav, der tidligere gjaldt, når man søgte om at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. For det er muligvis i strid med en såkaldt associeringsaftale, som EU indgik med Tyrkiet tilbage i 1980.

- Men det er vigtigt at sige, at vi ikke skal tage sorgerne på forskud, siger Støjberg.

- Selv hvis dommen går os imod, og nogle får mulighed for at få deres sag genoptaget, så er det langt fra sikkert, at det vil føre til et meget stort antal tilladelser, mener ministeren.

Hun henviser til, at det slet ikke er sikkert, at folk, der har fået afslag på ægtefællesammenføring for år tilbage, vil være interesseret i at få det i dag.

- Det kan meget vel være, at personen befinder sig et helt andet sted i sit liv, siger Støjberg.

I dag er tilknytningskravet afløst af et integrationskrav. Men formålet er det samme, forklarer Støjberg: At sikre, at den ægtefælle, der kommer til Danmark, kan integreres.

Hvad konsekvensen bliver, hvis dommen går Danmark imod, er alt for tidligt at sige noget om, mener Støjberg. Men hun kan ikke udelukke, at også andre end tyrkere vil kunne få genoptaget deres sager.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, roser regeringen for at have engageret sig meget i sagen og gøre hvad den kan. Men han mener, at den skaber meget stor usikkerhed.

- Vi står foran en mulig afgørelse, der kan komme til at rokke ved en af grundpillerne i den danske udlændingelov. Og vi aner dybest set ikke, hvor mange det vil kunne få betydning for, siger han.

Inger Støjberg oplyser, at EU's generaladvokat ventes at komme med sin indstilling til afgørelse i midten af marts.

  • Åbent samråd om sag ved EU-Domstolen om familiesammenføring fra Tyrkiet
    Inger Støjberg mener ikke, at man skal tage sorgerne på forskud. - Selv hvis dommen går os imod, og nogle får mulighed for at få deres sag genoptaget, så er det langt fra sikkert, at det vil føre til et meget stort antal tilladelser, siger hun om forestående EU-dom. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen