Ændringer i mediestøtten, som omfordeler millioner af kroner i støtte fra de store landsdækkende medier til lokale og regionale nyhedsmedier, er blevet godkendt af EU-Kommissionen.
Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Ændringerne træder således i kraft 1. januar 2024.
Medieaftalen blev i første omgang indgået af et flertal i Folketinget i juni, hvorefter loven, der udmønter aftalen, blev vedtaget i slutningen af november.
Helt konkret betyder omfordelingen, at den maksimale støtte, som landsdækkende medier kan modtage, sænkes fra 17,5 millioner kroner om året til 12,5 millioner kroner om året.
Flere medievirksomheder, heriblandt JP/Politikens Hus og Berlingske Media, som blandt andet ejer og driver en række landsdækkende dagblade, har tidligere klaget til EU-Kommissionen over loven, fordi de anser den for at være konkurrenceforvridende.
Stig Kirk Ørskov, administrerende direktør i JP/Politikens Hus, har tidligere oplyst til fagbladet Journalisten, at klagen blev sendt afsted for at sikre, at de nye regler er "i overensstemmelse" med EU's regler for statsstøtte.
Senere gik Kristeligt Dagblad, Information og de lokale og regionale medier sammen om at sende et modsvar.
Tine Johansen, formand i Dansk Journalistforbund, har kaldt det "absurd sørgeligt", at mediebranchen har skullet bruge en masse penge på at hyre advokater i stedet for at bruge penge på journalister, fotografer og indhold.
- Stig Ørskov opfører sig, som om han forfølger en drøm om en dag at stå tilbage som den eneste sheik i én stor nyhedsørken, sagde Tine Johansen til Journalisten.
Den nye model fastsætter desuden en streamingskat.
Alle streamingtjenester rettet mod et dansk publikum skal således betale et fast bidrag på to procent af omsætningen i Danmark.
Dertil kommer et tillægsbidrag på tre procent, hvis tjenesterne investerer under fem procent af deres omsætninger i Danmark i dansk indhold.
Derudover gøres DR's arkiv offentligt. Det betyder, at befolkningen får adgang til ældre radio- og tv-udsendelser.
Den nye støtteordning til publicistiske magasiner, der ligeledes følger af aftalen, vil først træde i kraft i løbet af 2024.
Ordningen sendes særskilt til godkendelse hos EU-Kommissionen, fremgår det af pressemeddelelsen.
Medieaftalen gælder fra 2023 til 2026.
/ritzau/
-
Berlingske Media, der driver og ejer blandt andet Berlingske og B.T., har sammen med flere andre landsdækkende dagblade tidligere klaget over loven, fordi man anser den for at være konkurrenceforvridende. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
