Det er uacceptabelt, at Island og Færøerne hæver kvoterne for makrelfangst, mens EU holder kvoterne nede, mener EU. Islandsk medlemskab er dog ikke i fare.
Det er uacceptabelt, at Island og Færøerne har hævet kvoterne for makrelfiskeri uden om EU.
Den besked fik de to lande, da EU's fiskeriministre mødtes mandag for at diskutere det, der i medierne er døbt "makrelkrigen" mellem EU og Norge på den ene side og Island og Færøerne på den anden.
Den flamske ministerpræsident, Kris Peeters, der leder forhandlingerne på vegne af det belgiske EU-formandskab udtrykker "bekymring" over kvoteforøgelserne:
- De meget høje kvoter er etableret uden at tage hensyn til de nuværende videnskabelige råd og vil være meget skadelige for bæredygtigheden af de bestande, som er meget vigtige for EU-fiskere.
Makrelkrigen startede, da Island i august hævede sine kvoter for makrelfiskeri fra 2000 tons til 130.000 tons, og Færøerne hævede deres 25.000 tons-kvoter til 85.000 tons uden at få grønt lys fra EU.
Den store stigning i kvoterne kommer, efter at stigende havtemperaturer har fået makrelbestanden til at rykke længere nord på i Atlanterhavet.
Uenigheden om fiskeriet kommer på et tidspunkt, hvor EU netop har indledt optagelsesforhandlinger med Island. Og den skotske fiskeriminister, Richard Lochhead, har direkte truet med, at Island sætter sit håb om et medlemskab over styr.
Det afviser EU's fiskerikommissær, Maria Damanaki, dog:
- Kommissionen forbinder ikke det her problem med proceduren for optagelse af Island. Selvfølgelig skal Island respektere de generelle EU-regler, men vi forbinder ikke de to ting, siger Damanaki.
EU, Norge, Island og Færøerne skal på et møde den 12. oktober forsøge at
stifte fred i makrelkrigen og finde et fælles standpunkt for fiskekvoter.
/ritzau/