Annonce
Politik

EU vil forhindre fremtidige hestekødsager

Hestekødskandalen, hvor hestekød blev solgt som værende oksekød, skal ikke kunne gentage sig, mener EU-Kommissionen og lancerer mandag et nyt lovforslag, der skal sikre fødevarekæden i EU bedre.

Det skal ske ved at tynde ud i de mange forskellige love og gøre lovgivningen mere simpel, hvilket kommer til at betyde, at EU's borgere i højere grad får garanteret kvaliteten af deres grøntsager og kød.

- Det er nytteløst at have etiketter på fødevarer, hvis reglerne ikke bliver fulgt. Hestekødskandalen skete på baggrund af et bedrageri, hvor nogen forsøgte at tjene flere penge, da hestekød er billigere end oksekød.

- Forbrydelse skal ikke kunne betale sig. Hvis bøderne er lave, kan det netop betale sig, siger EU's forbrugerkommissær, Tonio Borg, på kommissionens daglige pressemøde.

Ifølge kommissionens lovforslag skal "bøderne for svig sættes så højt, at de virkelig virker afskrækkende".

Forenklingen af lovgivningen vil gøre reglerne for fødevarer nemmere at forstå for slagterierne og gartnerierne, der producerer varerne. For at hindre fremtidige skandaler skal der strammes op på test af fødevarerne.

- Kommissionen skal have magt til at pålægge medlemsstater at lave DNA-test og ikke bare anbefale landene det, siger Tonio Borg.

Lovforslaget skal give landmænd og dyrlæger mulighed for at gribe hurtigt ind og forhindre spredning af sygdomme blandt kvæg. Med forslaget bliver der indført en slags prioritering af de forskellige sygdomme.

Desuden indholder forslaget en opgradering af den nuværende plantesundhedsordning for at forhindre, at nye skadedyr etablerer sig og forpester grøntsager i EU.

Fødevareindustrien er den næststørste erhvervssektor i EU, og den har en værdi af omkring 750 milliarder euro om året.

Med fremlæggelsen af lovpakken bliver der åbnet for forhandlingerne mellem parlamentet og medlemslandene. Det anslås, at pakken vil træde i kraft i 2016.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud