Når prins Joachim drager til Washington D.C. for at blive Danmarks nye forsvarsindustriattaché, skal han ikke modtage normal løn.
I stedet ønsker regeringen gennem et beslutningsforslag, at prins Joachim skal fortsætte med at modtage årpenge - også kaldet apanage - fra den danske stat.
Et flertal i Folketinget skal vedtage det, da det er krævet af Grundloven, hvis en kongelig skal modtage årpenge i udlandet.
Som ansat ved den danske ambassade i Paris modtog prins Joachim også årpenge i stedet for løn.
Få her et overblik over, hvad Kongehusets medlemmer får i årpenge af den danske stat:
* Dronning Margrethe.
Dronningen får ikke årpenge, men en statsydelse. I 2023 lyder den på omkring 7,5 millioner kroner om måneden svarende til omkring 91 millioner kroner om året.
Statsydelsen dækker også Kongehusets udgifter til eksempelvis personale, drift, ejendomme og sikkerhed.
* Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Kronprinsen modtager omkring 1,9 millioner kroner om måneden svarende til omkring 22,5 millioner kroner om året i årpenge. Kronprinsesse Mary modtager ti procent af det beløb.
Kronprinsparrets årpengene for 2023 står dog til at stige, når finansloven bliver vedtaget.
* Prins Joachim.
Prinsens årpenge lyder på 330.450 kroner om måneden svarende til godt fire millioner kroner om året. Prinsesse Marie modtager ikke årpenge.
* Prinsesse Benedikte.
Af dronningens statsydelse modtager prinsesse Benedikte 1,5 procent til hendes repræsentative omkostninger. På regeringens finanslovsforslag for 2023 vil det beløb være 1,4 millioner kroner årligt.
* Grev Ingolf.
Grev Ingolf står med regeringens finanslovsforslag for 2023 til at modtage 1,9 millioner kroner i årpenge i 2023.
Dronningen, kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte er alle fritaget for betaling af indkomstskat. De betaler heller ikke registreringsafgift eller grønne afgifter for eksempelvis biler.
Kilder: Kongehuset, finansloven for 2023 og DR.
/ritzau/