Annonce
Politik

Finanskrise og homovielser får folk til at droppe kirken

Selvom der ikke er præcise årsager til, hvorfor 21.118 danskere valgte at forlade den danske folkekirke i 2012, kan homoseksuelles nye ret til at blive viet i kirken og den stadig trykkende finanskrise være en del af forklaringen.

Det er i hvert fald blandt budene fra kirkeminister Manu Sareen (R).

- Der er flere årsager til udmeldelserne. Økonomien og også debatten om vielser af homoseksuelle spiller ind, siger han.

Ministeren peger på, at nogle har meldt sig ud i protest mod homovielser, mens andre har meldt sig ud som konsekvens af den hårde tone, der har præget debatten.

Med de mulige forklaringer lægger han sig op af Anders Gadegaard, som er stedfortrædende biskop i Københavns Stift, mens biskop Peter Skov-Jakobsen er ude af landet.

- Blandingen af en økonomisk krise, hvor man vogter over sine penge, og sagen om homoseksuelles vielsesritual har spillet ind og givet et usædvanligt højt tal, siger Anders Gadegaard.

De mange udmeldelser kan risikere at påvirke folkekirkens økonomi.

- Der er ingen tvivl om, at udmeldelser får en betydning for økonomien i krisen. Jo færre der er til at betale for fællesskabet, jo færre ressourcer er der til rådighed, siger Manu Sareen.

Han mener dog ikke, at han umiddelbart kan gøre noget ved tendensen. Og måske er det heller ikke nødvendigt, for ifølge Anders Gadegaard er udmeldelserne også et "sundhedstegn".

- Religion er noget, man tager aktiv stilling til i dag. Det er ikke bevidstløst eller per tradition, som det var i gamle dage. Mange af dem, der bliver, har overvejet det. Man er også medlem på grund af tilvalg, siger Anders Gadegaard.

Det er især de 18-54-årige, der vendte ryggen til folkekirken. 15.962 af alle de udmeldte befinder sig i denne gruppe, hvilket svarer til tre ud af fire. Den samlede stigning i udmeldelser er på 55 procent sammenlignet med 2011.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t