Regeringen afsætter i alt 2,5 milliarder kroner til "substantielt løft" af forsvar, politi og kriminalforsorg.
Truslen fra Rusland og risikoen for cyberangreb mod danske virksomheder og myndigheder er så alvorlig, at Forsvaret skal have et "substantielt løft" i det kommende forsvarsforlig.
Sådan har det flere gange lydt fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og målsætningen er også skrevet ind i VLAK-regeringens regeringsgrundlag.
Hidtil har regeringen dog ikke ønsket at fortælle, hvor meget et "substantielt løft" er eller hvor tæt man kan komme på Natos målsætning om at bruge to procent af BNP på forsvaret.
I regeringens udspil til finanslov, som præsenteres torsdag, kommer regeringen dog lidt nærmere. Pengene til et nyt forsvarsforlig skal nemlig tages ud af den såkaldte forhandlingsreserve i finansloven.
Reserven er den pose penge, som regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti frit kan forhandle om fordelingen af uden at skulle finde besparelser andre steder.
I år er forhandlingsreserven på 2,5 milliarder kroner årligt i perioden fra 2018 til 2021. Det er med andre ord inden for dette beløb, at forsvaret skal have løftet det årlige budget på 21 milliarder kroner.
Beløbet må dog ventes at blive mindre end 2,5 milliarder kroner, hvis parterne kun vælger at hente penge fra reserven.
Regeringen gør det nemlig klart i udspillet til finanslov, at man ikke har tænkt sig at bruge hele reserven på forsvaret.
De 2,5 milliarder kroner skal ifølge regeringen disponeres til "højt prioriterede temaer i forhandlingerne om finansloven for 2018".
Regeringen har på forhånd en lang række emner, som man mener, pengene bør gå til:
- Regeringen vil søge tilslutning til, at der ud af forhandlingsreserven prioriteres midler til en styrkelse af politiet i forbindelse med midtvejsevalueringen af flerårsaftalen for politiet samt en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen, hedder det blandt andet i udspillet til finanslov.
- Regeringen vil endvidere søge tilslutning til, at forhandlingsreserven udmøntes til højt prioriterede områder, blandt andet ordnede forhold på arbejdsmarkedet samt investeringer i danskernes tryghed og sikkerhed, herunder et nyt forsvarsforlig, hedder det videre.
Når forhandlingerne går i gang kan der dog blive ændret markant på, hvor mange penge der går til forsvar og politi.
Dansk Folkeparti ventes eksempelvis at presse regeringens ønske om skattelettelser for 23 milliarder kroner markant længere ned.
Nogle af de penge kan så gå til andre af Dansk Folkepartis prioriteter som eksempelvis mere forsvar, mere politi, bedre sygehusbehandling og ældrepleje.