Flere hænder kommer til at stramme kontrollen med moms

Der er for lidt kontrol, og det er skatteministerens ansvar at sørge for, at Skat har styr på tingene.

Det var meldingen til skatteminister Karsten Lauritzen (V), som torsdag var i samråd i Folketingets Skatteudvalg. Her skulle han svare på, om Skat har midler nok til at kunne stramme kontrollen på momsområdet.

I december sidste år fremlagde regeringen en 17-punkts plan med henblik på at skærpe kontrollen på området. Blandt andet skulle der tilføres Skat yderligere 20 årsværk.

Skat har dog efterfølgende tilført 28 årsværk, siger skatteministeren.

- Skat har vurderet, at der skal tilføres flere mennesker til at gennemføre 17-punkts planen, end det der var vurderingen til at begynde med, siger Karsten Lauritzen.

Planen blev præsenteret efter skarp kritik fra Statsrevisorerne. De frygter, at statskassen kan være gået glip af op mod 95 milliarder kroner som følge af manglende kontrol med såkaldt negativ moms.

Ved negativ moms forstås det, som virksomheder får udbetalt som refusion. Hvis en virksomheds købsmoms er større end salgsmomsen, udbetaler Skat forskellen.

- Planen kan hjælpe på den korte bane. Det er et første og vigtigt skridt, men der er nogle skridt endnu, før vi kommer i mål.

- Så længe vi har et tillidsbaseret momssystem, vil der altid være nogen, der kan misbruge de regler, der er. Men min dagsorden er at minimere det, siger Karsten Lauritzen.

Skatteministeren gentog flere gange, at det er ham, der fastsætter den politiske retning og rammerne for Skat, men at det er Skats ledelse, som prioriterer ressourcerne til de enkelte opgaver.

- Jeg mener ikke, at jeg har forudsætningerne for at sige, at her skal der bruges x antal medarbejdere. Det ville fratage Skats ledelse det ansvar, som retmæssigt er deres.

- Det min opgave som skatteminister at bede om flere ressourcer og skubbe til den politiske dagsorden, hvis det skulle være nødvendigt, siger Karsten Lauritzen.

Der er sket en stor stigning i udbetalingen af negativ moms. Den er i perioden fra 2009 til 2015 steget fra 140 milliarder til cirka 235 milliarder kroner. Dermed er der potentielt svindlet for op mod 95 milliarder.

Det er ikke dokumenteret, at der rent faktisk er svindlet. Men det kan heller ikke afvises, har statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), tidligere udtalt.