Annonce
Politik

Flertal aftaler inflationshjælp til 40.500 børnefamilier

Efter at have fjernet det midlertidige børnetilskud til børn i udsatte familier har regeringen og tre partier torsdag aften aftalt af fordele et engangsbeløb fordelt på to rater til 40.500 udsatte familier i stedet for. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
300 millioner kroner skal fordeles på over 40.000 udsatte børnefamilier i en særlig inflationshjælp.

Regeringen har aftalt med SF, De Radikale og Alternativet, at omkring 40.500 børnefamilier skal have samlet set 300 millioner kroner udbetalt som inflationshjælp.

Det oplyses torsdag aften på et pressemøde med partierne og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

De familier, der modtager beløbet, bliver familier, hvor en eller begge forældre i januar enten modtog ydelser i kontanthjælpssystemet eller modtog en ressourceforløbsydelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ressourceforløbsydelse udbetales til personer i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb.

Pengene udbetales ad to omgange. Den ene halvdel udbetales senest i juni, mens anden halvdel udbetales i august.

Hvor stort et beløb, familierne modtager, afhænger af, hvor mange børn familien har.

Børnefamilier med et barn får 7500 kroner. Børnefamilier med to børn får 11.250 kroner, mens børnefamilier med tre børn får 13.500 kroner.

Beløbet er skattefrit og indgår ikke i beregningen af borgeres øvrige offentlige ydelser.

Det skattefri beløb udbetales kun i år og ikke som dets forløber - det midlertidige børnetilskud - hvert år.

Det midlertidige børnetilskud var et tilskud til familier med børn under 15 år, hvor en eller begge forældre var berørt af kontanthjælpsloftet og/eller den daværende integrationsydelse.

Tilskuddet var dog midlertidigt, og selv om den daværende S-regering aftalte med sine daværende støttepartier - SF, De Radikale og Enhedslisten - at lade det fortsætte, blev aftalen aldrig vedtaget i Folketinget, før der var udskrevet valg.

Da den nye regering blev samlet, aftalte den at skrotte det midlertidige børnetilskud. Til gengæld blev der lavet en pulje til inflationshjælpen i 2023.

- Det, vi gør med aftalen, er at sikre de fattigste børnefamilier inflationshjælp. Det er den samme gruppe (som fik midlertidigt tilskud, red.), og så har vi bygget endnu flere på, så vi når 65.000 børn, siger beskæftigelsesministeren torsdag aften.

Den udlægning giver SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, ikke meget for på pressemødet torsdag.

- SF er meget forbandet over, at den der midlertidige børneydelse er forsvundet. Den ydelse, der holdt hånden under de fattigste familier i Danmark, siger han.

- Men det er jo forsvundet. Derfor er det vigtigt, at vi får rakt den helt nødvendige hånd til de familier, der har allermindst.

- SF er på nakken af den her regering for, at de penge er der næste år. For de her familier kan ikke undvære de her penge. Inflation eller ej.

/ritzau/

  • Doorstep om hjælpepakke til trængte familier
    Efter at have fjernet det midlertidige børnetilskud til børn i udsatte familier har regeringen og tre partier torsdag aften aftalt af fordele et engangsbeløb fordelt på to rater til 40.500 udsatte familier i stedet for. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt