Annonce
Politik

Først ville regeringen droppe det - nu reddes økologisk spisemærke

Først ville minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) ikke videreføre et statskontrolleret økologisk spisemærke næste år. Men efter ønske fra regeringspartnere og organisationer får mærket nu lov at leve videre. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Minister siger, at økologisk spisemærke har "begrænset effekt", men S og M har nu presset på for at få penge.

Da aftalen om finansloven for 2024 blev præsenteret, var en af taberne Det Økologiske Spisemærke.

Regeringen ønskede ikke at finansiere en videreførelse af spisemærket, som er en statskontrolleret mærkningsordning, der viser, hvor stor en del af indkøbte føde- og drikkevarer på et spisested, der er økologiske.

Men efter en intern armlægning har regeringen nu alligevel fundet godt tre millioner kroner, så Fødevarestyrelsen kan videreføre mærket næste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fortæller fødevareordfører Ida Auken (S) og fødevareordfører Charlotte Bagge (M).

For at få spisemærket, der uddeles i guld, sølv og bronze, alt efter hvor meget økologiske indkøb fylder, er en "stor motivation" for eksempelvis restauranter, lyder det fra Ida Auken.

- Det Økologiske Spisemærke er helt afgørende for en masse restauranter og kantiner rundt i landet, som gerne vil gøre en indsats både for økologi og mere grøn mad og samtidig vise deres kunder, at de er helt i front, siger hun.

Charlotte Bagge nævner, at regeringsgrundlaget indeholder et "mål om at fordoble det økologiske areal".

- Derfor vil det også være forkert at fjerne et mærke, som har til formål at understøtte økologien. Jeg ved, at restauratørerne og de, som leverer fødevarer til de professionelle køkkener, har brugt mange ressourcer og tid på at kunne opgøre andelen af økologi, fordi det er nemt at afkode for forbrugerne, siger Charlotte Bagge i en skriftlig kommentar.

Ifølge minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har spisemærket dog ikke haft stor nok effekt.

- Det vurderes, at Det Økologiske Spisemærke i dag samlet set har en begrænset effekt på afsætningen af økologiske varer i hoteller, restauranter og caféer, som udgør over halvdelen af omsætningen i foodservice-sektoren, udtalte han i et folketingssvar i slutningen af november til SF's Carl Valentin.

Men den køber Ida Auken ikke. Hun håber, ministeren "reviderer den forestilling, at det ikke har en effekt".

- Jeg er ikke enig i, at det har en begrænset effekt. Jeg tror, at det har en meget stor effekt på motivationen hos medarbejdere og ledere i kantiner og restauranter og egentlig også for brugere, siger hun.

Ida Auken fortæller dog, at det først var, da ingen oppositionspartier ville redde spisemærket i finanslovsforhandlingerne, at Socialdemokratiet trådte til.

Mærket stod ifølge hende til at forsvinde, fordi Fødevarestyrelsen var blevet pålagt besparelser.

13 organisationer var efterfølgende ude at kritisere, at regeringen ville droppe spisemærket.

Herefter lød det i december fra fødevareministeren, at han ville undersøge, om mærket kunne videreføres.

Jacob Jensen henviser i dag fortsat til, at en undersøgelse fra 2020 viste, at ordningen har begrænset effekt.

- Ikke desto mindre har jeg noteret mig, at der har været et politisk ønske og et meget stærkt ønske fra de organisationer og andre, der arbejder med det økologiske spisemærke. Det er selvfølgelig noget, jeg ikke bare sidder overhørig, men lytter til.

Cirka 3474 spisesteder i Danmark har Det Økologiske Spisemærke. Mærket blev etableret i 2009.

/ritzau/

  • Præsentation af model for hurtigere erstatninger til minkavlere
    Først ville minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) ikke videreføre et statskontrolleret økologisk spisemærke næste år. Men efter ønske fra regeringspartnere og organisationer får mærket nu lov at leve videre. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t