Annonce
Politik

Første kandidat på banen: SF-top er tavs

I SF's interne grupperinger står politisk ordfører Jesper Petersen, skatteminister Thor Möger Pedersen og den netop udnævnte formandskandidat Astrid Krag på samme side.

Men en officielt opbakning fra partifællerne må sundhedsministeren kigge langt efter.

Fra Thor Möger Pedersens særlige rådgiver Martin Justesen lyder det, at skatteministeren ikke vil udtale sig om Astrid Krags kandidatur, mens Jesper Petersen blot henviser til partiets næstformand, Mattias Tesfaye.

Men herfra lyder heller ikke en opbakning til Astrid Krag eller en eventuel modkandidat.

- Jeg er glad for, at der nu er en, der melder sig ind i formandskampen, og jeg håber, der kommer en modkandidat. Det ville være godt for SF og den politiske diskussion i partiet, hvis vi får et kampvalg, siger Mattias Tesfaye og tilføjer:

- Jeg kommer ikke til at anbefale nogen i den her proces. Uanset, hvem der bliver valgt, så vil jeg bakke op om vedkommende.

Heller ikke den afgående formand Villy Søvndal vil give partifællen Astrid Krag - eller nogen anden, for den sags skyld - sin officielle støtte. Det meldte han ud, da han offentliggjorde sin exit som formand i fredags.

Til gengæld har Steen Gade, der ellers tilhører partiets grønne fløj, i weekenden meldt ud, at han bakker op om Astrid Krag.

Selv har Astrid Krag meldt ud, at hun vil stå i spidsen for et samlet SF, hvis hun bliver valgt, og fløjene til trods vil alle blive hørt.

- Jeg har tænkt mig at tage debatten og diskussionerne. De perioder af SF's historie, hvor vi har været allerstærkest, er der, hvor vi har haft en levende debat, hvor der har været højt til loftet, men hvor der samtidig har været fælles fodslag, siger Astrid Krag.

Samtidig slår hun også fast, at hun håber på en modkandidat i kampen om formandsposten.

- Jeg synes, det kunne være rigtig fint med en modkandidat og med et kampvalg. Det har vi en rigtig god og lang tradition for i SF, siger Astrid Krag til TV Avisen.

Indtil videre har ingen meldt sig på banen, men blandt andre det fynske folketingsmedlem Annette Vilhelmsen er nævnt som mulig kandidat. Selv har hun ikke taget en endelig beslutning, var seneste melding fra Vilhelmsen.

/ritzau/

Annonce
Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Liveblog

Kongen havde særlig mønt med

Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg