Annonce
Politik

Førtidspensionister er med til at få boligområde på ghettoliste

Beboere på førtidspension medvirker til, at boligområde i Sønderborg betegnes som "hård ghetto" af regeringen.

Omkring 200 førtidspensionister er en del af forklaringen på, at boligområdet Nørager og Søstjernevej i Sønderborg bliver defineret som et "hårdt ghettoområde" på regeringens ghettoliste.

Førtidspensionister anses nemlig som uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Og derfor kan beboere på førtidspension være afgørende for, at et boligområde ender på listen.

Et af kriterierne for at blive placeret på regeringens ghettoliste er, at over 40 procent af beboerne i alderen 18 til 64 år hverken har et job eller er i gang med en uddannelse.

Marlene Wullf, der er projektleder for bolig- og socialindsatsen i Sønderborg Kommune, mener, at det er ærgerligt.

- De har fået førtidspension af en grund og kan ikke arbejde. Og det kan vi jo ikke gå ind og pille ved, siger hun.

Hun påpeger, at man i kommunen har gjort meget for at øge den generelle beskæftigelse i området.

I boligområdet i Sønderborg er 41,8 procent hverken tilknyttet arbejdsmarkedet eller en uddannelse. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sønderborg Kommune.

Området Nørager og Søstjernevej bliver af regeringen betegnet som en "hård ghetto", fordi det har været på regeringens liste i fem år i træk.

Det betyder, at Sønderborg Kommune og Sønderborg Andelsboligforening skal udarbejde en udviklingsplan for området.

Ifølge Vivian Engelbredt, der er formand for Sønderborg Andelsboligforening, ligger den plan næsten klar, og det er især beskæftigelsen og beboelsen, der skal gøres noget ved.

- Nørager har i ti år haft behov for, at der blev gjort noget. Vi havde allerede før dette planer om at rive boliger ned i Nørager, siger formanden.

Hun påpeger, at der er boliger, der står tomme, og planen er, at Nørager skal omdannes til rækkehuse.

Et krav til regeringens "hårde ghettoområder" er, at 60 procent af de almene familieboliger skal fjernes. I forhold til det krav vil Sønderborg Kommune søge dispensation, så det kun er omkring 40 procent, der skal fjernes.

Vivian Engelbredt oplyser, at hvis Nørager renoveres, så drejer det sig om 30 procent ud af de 40 procents nedrivning.

Planen vil have et flerårigt sigte, og det forventes, at renovering og byggeri kan begynde i 2023, og det vil derefter strække sig seks til syv år.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing