Annonce
Politik

Fogh peger på Troels Lund Poulsen som ny V-formand

Jakob Ellemann-Jensen har kørt sin sidste tur i ministerbilen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Anders Fogh Rasmussen, der var Venstres formand fra 1998 til 2009, peger på Troels Lund som Ellemanns afløser.

Den tidligere statsminister og eksformand for Venstre Anders Fogh Rasmussen mener, at Troels Lund Poulsen skal være partiets næste formand.

Det skriver Fogh på Facebook, efter at Jakob Ellemann-Jensen tidligere mandag meddelte sit farvel til dansk politik og dermed også som formand for Venstre.

- Du blev formand i en vanskelig situation og har skullet manøvrere i et udfordrende farvand. Jeg har stor respekt for din svære beslutning om at forlade dansk politik og ønsker dig alt det bedste i fremtiden, skriver Fogh om Ellemann-Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Folketingets formand, Søren Gade (V), var i rekordfart ude at sige, at Troels Lund Poulsen bør blive Venstres næste formand, og den analyse deler Fogh altså.

- Nu er der brug for ro omkring og fasthed i ledelsen af Venstre. På Venstres landsmøde i næste måned skal der vælges ny formand. Vi skal respektere, at det er de delegerede, som træffer afgørelsen.

- Jeg er enig med Folketingets formand, Søren Gade, i, at et makkerskab mellem forsvarsminister Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose vil udgøre en stabil og solid ledelse af Venstre. I en svær tid for partiet må vi alle stå sammen for at sikre ny fremdrift for Venstre, skriver Fogh.

Tidligere på måneden langede Ellemann-Jensen ud efter netop Fogh. Venstre har lidt under, at Fogh slog hårdt ned på partimedlemmer, som kom med andre idéer end partiets officielle politik, lød det fra Elleman-Jensen i et interview med Politiken.

Ellemann-Jensen ville genoplive idédebatten i Venstre, sagde han i interviewet.

- Vi kan se konsekvenserne af det i Venstre i dag. Fordi vi simpelthen ikke har den der udfordrende debat, som man ser andre steder, sagde Jakob Ellemann-Jensen til Politiken.

Folk som Søren Pind, Leif Mikkelsen og Peter Christensen havde formuleret ti liberale teser, der blandt andet argumenterede for skattelettelser og en mindre offentlig sektor.

Fogh ville ikke løbe den risiko, at vælgerne troede, at det var partiets officielle politik, så tesemagerne blev sat på plads.

Det har ført til, at der i Venstre er en nervøsitet for at gøre det, som er større, end i andre partier, mente Ellemann-Jensen.

- Det begræder jeg, sagde han.

Ellemann-Jensen opfordrede sine partifæller til at skrive nogle bøger og lave idéoplæg, sådan som andre partier - herunder særligt Socialdemokratiet - har været god til.

Ellemann-Jensen krævede desuden et opgør med Venstre-strategen Claus Hjort Frederiksen, som stod fader til Hjort-doktrinen, der betragtes som grunden til, at Venstre fik magten i 00'erne.

Det skete ved at nedtone ambitionerne om skattelettelser og nedskæringer i velfærd. Venstre skal tilbage til "Venstre classic", mente Ellemann. Men alt det er underordnet nu, efter at Ellemann-Jensen har takket af.

Fogh var Danmarks statsminister fra 2001 til 2009 og V-formand fra 1998 til 2009.

/ritzau/

  • Ellemann stopper som formand og minister og forlader politik
    Jakob Ellemann-Jensen har kørt sin sidste tur i ministerbilen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t