Efter torsdagens antiterroraktion kunne politiet og PET fortælle, at der er en sammenhæng mellem sagen og en forbudt dansk bandegruppering.
På papiret er der langt mellem bandemedlemmer og ultrareligiøse personer.
Alligevel er det ikke så mærkeligt, at de to grupper finder sammen forud for et potentielt terrorangreb.
Det fortæller kriminolog David Sausdal fra Lunds Universitet.
- Det er jo egentligt to modsatrettede subkulturer. Bandemiljøet, især i islam, er jo nærmest defineret ved at være haram (forbudt ifølge islam, red.). Det er ikke det, man normalt vil forbinde med et fundamentalt muslimsk liv, siger Sausdal.
- Alligevel ser man både i ind- og udland, at der er folk fra de her miljøer, som deltager i terror. Hvad er grunden til det? Det handler om, at de har en kriminel forretning, og at de normer og værdier, der er i de kriminelle miljøer, ikke er langt fra de fundamentalistiske miljøer. Det handler ofte om en forherligelse og en villighed til at benytte vold.
Men det helt store overlap, understreger han, handler om at høre til et sted.
- Det er en søgen efter en mening med livet. Det er et forsøg på at finde et sammenhold og finde nogle, der vil en, og som kan give en status og respekt.
Torsdag aften og nat blev der holdt grundlovsforhør i Frederiksberg Byret. Her blev seks personer varetægtsfængslet, fire in absentia. Det betyder, at de ikke var til stede ved grundlovsforhøret. En 29-årig mand blev løsladt. En afgørelse, som politiet har kæret til landsretten.
Grundlovsforhøret foregik bag dobbeltlukkede døre, og det er derfor stadig uvist, hvordan de varetægtsfængslede kender hinanden.
Det var formodentlig også ekstreme religiøse motiver, der fik Omar Abdel Hamid el-Hussein til at foretage et terrorangreb under et debatarrangement i Krudttønden og efterfølgende mod den jødiske synagoge i Krystalgade i februar 2015.
El-Hussein, der senere blev skudt og dræbt af politiet, var blevet løsladt fra fængslet, to uger før terrorangrebene fandt sted i København.
/ritzau/