Forsker: Mindsteløn er stort indgreb i den danske model

Det vil ikke være uden problemer, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gør alvor af sine tanker i et længere opslag på Facebook om, at man kan indføre mindsteløn i udvalgte sektorer.

Ikke bare vil det være et brud på den danske model, det vil også blive svært at håndtere i virkeligheden, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

- Det kan være svært at have klare skotter imellem, hvad der vil være dækket af en lovgivet mindsteløn på et område. Hvornår slutter transportområdet? Det kan være svært at håndhæve.

- Samtidig vil både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer være stærkt imod dette her. For det vil være et voldsomt indgreb i det, vi kalder den danske model, siger forskeren.

Den danske model, der blev indført med septemberforliget i 1899, lægger ansvaret for lønforhandlinger over på arbejdsmarkedets parter i form af arbejdsgivere og lønmodtagere.

Dermed ikke sagt, at der ikke er andre modeller end den danske, man kan skele til, når det kommer til regulering af arbejdsmarkedet og at sikre, at arbejdere ikke bliver underbetalt.

- Eksempelvis har man i Norge det, man kalder "almengøring". Her bliver arbejdsmarkedets parter enige om en mindsteløn, der så bliver gjort til lov af parlamentet. På den måde bliver det udbredt til hele arbejdsmarkedet og ikke bare de overenskomstdækkede brancher, siger Laust Høgedahl.

Et stort argument mod en lovgivet mindsteløn er, at den vil blive basis for meget andet løndannelse og dermed de facto blive en maksimumsløn for specielt ufaglærte.

Laust Høgedahl fortæller, at arbejdsmarkederne svinger så meget fra land til land, at det kan være svært at sætte to streger under den konklusion.

- Men det giver, hvad man kan kalde en laveste fællesnævner, som mange lønninger på det overenskomstdækkede arbejdsmarked givetvis vil lande på. Erfaringer fra Tyskland viser, at mange ender på mindstelønnen, siger han.

En del af Lars Løkke Rasmussens overvejelser går på, at verden udvikler sig, og arbejdsmarkedet bliver mere internationalt og grænseoverskridende. Og han spørger i sit opslag, om det er på tide med et "ansigtsløft".

Det er dog en gammel diskussion ifølge Laust Høgedahl.

- Vi har diskuteret globalisering og den danske model siden 1980'erne, og modellen er jo også løbende blevet tilpasset gennem sin 120 år lange historie.

- Så modellen har udfordringer, men det har den altid haft. Men traditionen er, at hvis noget skal ændres af Christiansborg, så sker det på parternes initiativ.