Annonce
Politik

Frederiksen og Stoltenberg hylder kvanteteknologi de ikke forstår

Hverken Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, eller statsminister Mette Frederiksen (S) er sikker på, at de helt forstår, hvad kvanteteknologi egentlig går ud på. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Natos nye kvantecenter i København bliver meget vigtig for forsvarsalliancens militære kapaciteter, lyder det.

Hverken Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, eller statsminister Mette Frederiksen (S) er sikker på, at de helt forstår, hvad kvanteteknologi egentlig går ud på.

Men ved den officielle åbning af Natos nye kvantecenter fredag hylder de begge teknologien.

- Jeg synes, kvantefysik er chokerende, og jeg vil ikke påstå, at jeg kender alt til det, siger Mette Frederiksen under en tale efter en rundtur på centret kaldet Diana, som ligger i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun henviser dermed til den danske filosof og fysiker Niels Bohr, der bidrog med afgørende forskning til forståelsen af kvanteteori.

Bohr sagde ifølge Frederiksen, at "enhver, der ikke er dybt chokeret over kvanteteori, har ikke forstået det."

- Han vidste allerede dengang, at hans opdagelser ikke alene ville chokere hans medforskere, men også fundamentalt ændrer hvordan vi opfatter og forstår verden.

- Kvanteteknologi har potentialet til at bestemme kriges udfald og påvirke den fremtidige globale magtbalance på en måde, vi end ikke kan forestille os i dag, siger Frederiksen.

Regeringen præsenterede torsdag sin første strategi for kvanteteknologi.

Kvanteteknologien er en avanceret form for matematisk indretning af computere og ventes at kunne levere meget komplicerede beregninger, der ikke er mulige i dag.

Frederiksen uddyber, at teknologien kan hjælpe med at løse klimakrisen, skabe medicinske gennembrud og styrke Natos cybersikkerhed.

Det kan også bruges militært til at træffe operative beslutninger eller til at kryptere kommunikation, så det kan holdes hemmeligt.

- Men der er også potentiale for enorme risici og sikkerhedstrusler.

- Meget er på spil, og vi er nødt til at være foran vores fjender, siger hun.

Stoltenberg var i 2022 på en rundvisning på Niels Bohr-instituttet, hvor centret hører til.

Men han forstod ikke alt, hvad forskerne sagde.

- Vi så en stor ting i en glasmontre. Jeg lod, som om jeg forstod spørgsmålene, som var nedskrevet. Jeg læste spørgsmålene, men jeg forstod dem ikke, og jeg forstod ikke svarene.

- Men det gik op for mig, at det var ekstremt vigtigt. Og at det er sofistikeret teknologi, som er vigtig for os alle sammen.

- Selv om vi ikke forstår alle kompleksiteterne, så forstår vi, at det er vigtigt for vores samfund og vores sikkerhed, siger Stoltenberg.

Han nævner, at han for nylig har set filmen "Oppenheimer", som handler om opfindelsen af atombomben.

- Men jeg forstod igen, at der er begrænsninger for, hvad en økonom kan forstå inden for fysikkens verden. Men vi forstår, at det er vigtigt, siger Stoltenberg.

Han hylder Niels Bohr, som i en vis forstand var en af hjernerne bag opfindelsen af atombomben.

- Det var en kompliceret og kontroversiel opfindelse, men vital for den frie verden.

- Den afsluttede Anden Verdenskrig og sikrede vores teknologiske forspring. I dag hjælper Danmark og I (forskere red.) os med at fastholde og skærpe vores teknologiske forspring. Det har stor betydning for vores sikkerhed, siger han.

Han henviser desuden til, at Rusland, som har invaderet Ukraine, og Kina sender spioner til Vesten for at spionere mod teknologi.

/ritzau/

  • Statsminister Mette Frederiksen er i Bruxelles
    Hverken Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, eller statsminister Mette Frederiksen (S) er sikker på, at de helt forstår, hvad kvanteteknologi egentlig går ud på. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til