Forhandlingerne om et forsvarsforlig bliver forsinket. Ifølge fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) udskydes de til "et godt stykke hen på foråret".
Det fortæller han til Jyllands-Posten.
- Som fungerende forsvarsminister har jeg brug for at få både et klart overblik omkring forsvarets samlede økonomi og være i stand til at svare på den kritik, som rigsrevisorerne og statsrevisorerne har rejst af forsvarets økonomistyring, siger han.
Et kasseeftersyn af Forsvarets økonomi, som daværende forsvarsminister Morten Bødskov bestilte i september sidste år, er ligeledes forsinket. Det var meningen, at det skulle være klar i januar.
Det er nok klar omkring påske, fortæller Troels Lund Poulsen.
I januar i år kom Rigsrevisionen med en hård kritik af Forsvarsministeriets økonomistyring.
- Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en økonomistyring, der gør ministeriet i stand til at redegøre for, om forligsmidlerne er anvendt til at løse de opgaver og nå de mål og effektiviseringer, som er forudsat i forsvarsforliget 2018-2023, lød det fra Rigsrevisionen.
Det er på baggrund af den kritik, Troels Lund Poulsen vil vente med forhandlingerne om et forsvarsforlig. Der skal kunne gives et klart svar til Folketinget om, at der er styr på pengene i Forsvarsministeriet.
Tirsdag kom det frem, at syv partier fra oppositionen vil deltage i forhandlingerne om et kommen forsvarsforlig.
De syv partier er De Konservative, SF, De Radikale, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Partierne deler regeringens ønske om at fremrykke Nato-målsætningen fra 2033 til 2030. Nato-målsætningen er, at Danmark skal bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvarsudgifter.
Den fungerende forsvarsminister fortæller desuden, at den reserve, der var afsat i det nationale kompromis til at hjælpe Ukraine med donationer, er brugt. Pengene var afsat til både 2022 og 2023.
/ritzau/