Annonce
Politik

Grænsekontrol bekymrer tyske turister

Turistbranchen i Danmark har allerede modtaget opkald fra bekymrede tyske turister, der frygter grænsekontrol.

Hvert år krydser millioner af tyske turister grænsen for at holde ferie i Danmark, og tyskerne udgør den største turistgruppe i Danmark.

Men aftalen om øget grænsekontrol, som Dansk Folkeparti onsdag fik i hus med regeringen, kan risikere at skræmme tyskerne væk.

Det frygter direktøren for Feriehusudlejernes Brancheforening, Carlos Villaro Lassen.

- Vores bureauer har fået henvendelser og sågar aflysninger fra tyskere, der normalt holder ferie i Danmark. Vi har endnu ikke overblik over, hvor mange der har henvendt sig. Men bag henvendelserne gemmer der sig nok mange bekymrede turister, siger han.

Den øgede grænsekontrol forstærker udlandets opfattelse af Danmark som et mere og mere lukket land, mener Carlos Villaro Lassen.

- Vi tager os ikke så imødekommende ud, som vi tror. Og det risikerer at bremse den vækst i turistbranchen, som begyndte at tage fart efter finanskrisen, siger direktøren.

Han opfordrer regeringen til at bruge kræfter på at berolige vores sydlige nabo.

- Det har nemlig været kommunikeret rigtigt dårligt ud over for tyskerne, siger Carlos Villaro Lassen, hvis brancheforening står for 56 procent af samtlige overnatninger i turistbranchen.

Og tyskernes spørgsmål hober sig op, fortæller han.

- Betyder det, at jeg ikke kan komme op til mit sommerhus i Danmark? Kommer der lange køer ind til Danmark? Det er sådanne spørgsmål, vi får, og i de tyske medier spekuleres der i, om Danmark er på vej ud af Schengenaftalen, siger Villaro Lassen.

Derfor kan det godt betale sig at lægge kræfter og penge i bedre kommunikation, mener direktøren.

- Vi vil bede de danske myndigheder om at kommunikere klart og tydeligt ud, at det her ikke er en udmeldelse af Schengen, og at det ikke vil give lange køer. På den lange bane vil det nemlig koste os flere penge, hvis vi ikke gør det, siger Carlos Villaro Lassen.

Den danske turistbranche har 11 millioner tyske overnatninger om året. Til sammenligning har turistbranchen i alt 20 millioner overnatninger om året.

/ritzau/

Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt