Annonce
Politik

Grønlandstur forhindrede Løkke i at vidne

Foto: Torkil Adsersen/ Scanpix /Scanpix

Det var en tur til Grønland, der forhindrede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i at vidne i Statsløsekommissionen tirsdag den 21. maj.

Ifølge Ritzaus oplysninger kom Venstres formand godt nok hjem mandag aften den 20. maj, men alligevel har rejsen til Grønland været årsagen til, at Lars Løkke Rasmussens afhøring er blevet udskudt otte dage.

Venstreformandens advokat under afhøringen i Statsløsekommissionen, Nicolai Mallet, fortæller, at han flyttede afhøringen til en reservedag, da han midt i april fik at vide, at Lars Løkke Rasmussen skulle på en rejse til Grønland, der ville vare til omkring den 21. maj.

- Jeg skriver til kommissionen den 16. april, da jeg får at vide af sekretariatet, at der er planlagt en rejse til Grønland, som Lars Løkke Rasmussen deltager i, og at den rejse er under planlægning, og at han forventes at være tilbage lige omkring den 20.-22. maj.

- Jeg anmoder på den baggrund kommissionen om at tage en af reservedagene i brug, da jeg ikke mener, det er hensigtsmæssigt for min forberedelse af ham, at han først er hjemme lige umiddelbart før afhøringen, siger Nicolai Mallet.

Han afviser desuden at der skulle være tale om en decideret tjenesterejse, sådan som Statsløsekommissionens formand, landsdommer Peter Buhl, oplyser i et interview med Ekstra Bladet, at det er blevet kommissionen oplyst.

På sin rejse til Grønland besøgte Lars Løkke Rasmussen blandt andet den grønlandske minister for fiskeri, fangst og landbrug og Arktisk Kommando.

Turens egentlige formål var ifølge en Facebook opdatering fra Lars Løkke Rasmussen selv et foredrag på Hotel Hans Egede i Nuuk, hvor grønlandske og danske erhvervsfolk, embedsmænd og grønlandske politikere deltog.

I stedet for at blive afhørt i Statsløsekommissionen den 21. maj ender Lars Løkke Rasmussen med at bruge den dag på forskellige møder på Christiansborg. Blandt andet var han i Folketingssalen, hvor han tog ordet for første gang i år.

Hvis ikke afhøringen var blevet udskudt, skulle Venstres formand den 21. maj have afgivet forklaring i Statsløsekommissionen lige efter sin tidligere departementschef i Statsministeriet, Karsten Dybvad.

Og Karsten Dybvad kom 21. maj med belastende oplysninger, da han kunne fortælle, at han allerede i 2009 orienterede Venstres formand om problemer med Venstres daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og hendes håndtering af statsløses rettigheder.

Alligevel var det først i 2011, at Birthe Rønn Hornbech måtte gå af som minister.

Desuden har Lars Løkke Rasmussen på et af sine ugentlige pressemøder som statsminister fortalt, at han først blev bekendt med sagen, da den blev "rullet op i medierne".

Med turen til Grønland og udskydelsen af sin afhøring har Lars Løkke Rasmussen fået ekstra betænkningstid, inden han skal forklare sig for kommissionen.

Ritzau har ikke kunne få oplyst, hvornår turen til Grønland blev planlagt i forhold til, hvornår Lars Løkke Rasmussen fik at vide, at han skulle møde i Statsløsekommissionen.

Desuden har Lars Løkke Rasmussen ikke nogen kommentarer til sagen, oplyser hans særlige rådgiver.

/ritzau/

  • Foto: Torkil Adsersen/ Scanpix /Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t