Hævnporno-offer: Endelig fastslås retten til nøgenbilleder

Der har manglet forståelse i samfundet for, at deling af nøgenbilleder uden samtykke er en forbrydelse.

Der erfarede Emma Holten selv, da hun blev offer for den såkaldte hævnporno i 2011.

Siden har hun kæmpet mod hævnpornoen, og derfor glædes hun også over, at regeringen fredag fremlægger en politisk pakke til bekæmpelse af den ufrivillige deling af nøgenbilleder.

- Det overordnede, som jeg bliver glad for i det her udspil, er, at der uden tvivl bliver sagt, at du har ret til privatliv, at du har ret til at tage nøgenbilleder, og at du har ret til ikke at blive krænket, siger hun om udspillet.

I udspillet lægger regeringen op til at firdoble strafferammen - fra seks måneder til to år - for deling af nøgenbilleder eller video uden samtykke.

Samtidig vil man gøre det nemmere for ofrene at anmelde hævnporno og sætte ind på ungdomsuddannelserne, hvor der skal tales mere om sex, krop og etik på internettet.

Det er alt sammen forslag, som Emma Holten finder positive. Men hun mener også, at der fortsat vil være et problem med politiets behandling af anmeldelserne med udspillet.

- Det har jo været ulovligt i mange år. Grunden til at politiet ikke har ville undersøge det her, det er, at de mangler ressourcer, siger hun.

Derfor mener hun også, at der i udspillet mangler flere ressourcer til politiet samt flere betjente med de rette it- kompetencer.

- Da jeg ringede ind og anmeldte det her, var det meget tydeligt, at politiet tog det alvorligt, at jeg var ked af det, og at han (politimanden red.) var en venlig person, men det ændrer ikke en skid, når man ikke har ressourcerne, siger hun.

Hun mener dog, at det er rigtigt set, at der skal sættes massivt ind på skolerne, da det primært er unge, der ikke kan straffes, som deler hævnporno.

- Det er super godt det her med skolerne. Der bliver ikke snakket særlig meget om seksualitet og magt i skolerne, det har manglet, lyder det.